BREV TIL: Jens Holt FRA: Louis Hjelmslev (1943-06-07)

Jens Holt, 28

7 juni 194}

Kære Holt, Talc for din ulejlighed med billederne fra Humanistisk sam- funds fest, som kom idag, og tak for dit brev af 29 maj. Melllet-Vaillant Jean du godt lanne hos mig, hvis den ikke er dig tilgængelig Paa anden maade. Hen burde da for resten anskaffes nf vore offentlige biblioteker, hvis den ikxe findes der.

Hvad du udvikler om aspekt som havende homonexuel direktion interesserer mig levende. Med hensyn til latin rører jeg Ingen betænkelighed; det forekommer mig at du her har gjort et meget interessant fund, Ibriraod har jeg stadig adskilligt vanskeligere ved at godkende dit oldgræske system. Jeg fastholder alt det væsentlige i mit kongresforedrag fra 19}6 (dog ikke skemaet over funktionerne side 1J?0; hvor jeg har ændret inddeling og terminologi paa nogle punkter, og heller ikke ex empi et med de latinske genera, sotn ikke var velvalgt, da qui : quae : <iuae strider derimod), Åt der kan findes saadanne ting, som du nu har fundet fer latin, er der regnet med, da det arbi- treere forhold mellem form og substans medfører at der kun er af- finitat mellem an given formkategori og en given betydningskata- gori, ikke nogen nødvendig samhørighed (jf. p. 148), Besuden forekommer dot mig, at allerede Mderlchsens resultater (i afhand- lingen om realitet som grammatisk kategori) har vist, at der vil blive adskilligt at forbedre netop 1 form-substans-forholdot, og mange senere resultater og yderligere afklaringer at forvente. Hø Jeg kan vanskeligt give udtryk for, hvor meget det glæder mig, naur nogen, som tidligere Hideriohsen og især du nu, vil gøre sig den ulejlighed at gaa ind paa min tankegang og søge at naa videre, end j eg har naaet. Mit foredrag i 19 }6 var - som alle mine lapidariske lejlig- hedsarbejder - paa nogle punkter fremstillet møre skaansomt, ond sagen ser ud for mig selv (det lyder maaske mærkeligt, da erfarin- gen viser, at folk har haft svært nok ved at finde ud af det; men ikke desto mindre er det tilfældet - jeg betragter selv alle disse arbejder som i nogen grad lavet ad usum delphinl). Jeg véd ikke, om det er gaaet op for dig, at kategorierne beta, Beta, gamma og Gamma gaar igen i skeimot ålde 145? Henlig saaledes: f beta Beta gamma Gamma beta »relation" intense extensø (bedre: interrelation) Beta intensitet gamma konsistens Gamma "realitet"

2

(I den vandrette dimension var gamma (baada intens og exteng) og Gamma (hverken intens eller exteng, eller alternativt intens og extens) ikke medtaget i det trykte skema.) Herefter er det klart, at en størrelse, der er 'bestemt som gamma (i den lodrette dimensions paa een gang homo- og hetero- nexuel styrelse), kan have beta og Beta som hovedvarianter foruden gamma (dvs den paagælden&e størrelse kan i nogle tilfalde have ho- monexuel styrelse, i andre tilfælde heteronexuel styrelse, i andre igen begge dele samtidig). Af selve dette forhold kan man ikke slutte, at størrelsen ikke er at bestemme som gamma. Men i latin drejer det sig jo om to forskellige størrelser, der har hver sin art styrelse (nemlig om to forskellige paradigmer: aepektparadig- met og tempueparadigmet, hvis led har indbyrdes kommutation hver inden for sit paradigme)# I latin kan jeg altsaa slutte mig til dit resultat. I oldgræsk er det ker i mod ikke lykkedes tit paavise, saa vidt jeg da kan se, at aspekt og tempus er to forskellige paradigmer, hvis led har indbyrdes kommutation hver inden for sit paradigme. I den skemaopstilling, du præsenterøde os for i foredraget:

fut. ex. fut# perf. præs PlQLP. aor. impf

synes aorist ikke at kunne koramuteres 1 henseende til tem- pus uden samtidig nødvendigvis at kommuteres i henseende til a- spekt. Iterfor kan jeg ikke anerkende din todimensionale opstil- ling for dette sprog. Maaske er det muligt at gennemføre en to- dimensional opstilling, men ikke paa denne maade. Hu har valget imellem to systemteorier (med mindre du opfinder en tredie): 1° Hare evski s (hvoraf Brøndals er en viderekompll%tion; men du plejer jo ikke at regne med Brøndals "komplexe" led, saa vidt jeg véd, og din opstilling er da helt Karoevskis i princippet), som maatte kræve, at aorist (skemaets øvrige led forudsat paa den pinds, du har givet dem) var defineret som nul i begge dimensioner. En saadan opstilling kan siges at være logisk i orden, men den løser ikke den vanskelighed, jeg ovenfor har paapeget mht kommutationen, og jeg anser den dærfor for uantagelig; 2° min (alfa Alfa beta Beta gamma Gamma ), Den tillader over- hovedet ikke en opstilling af syv led. Forefindes syv led, og ladør dette antal sig ikke ændre, maa der i sprogbygningen (formen) postu- leres otte, hvoraf kun syv er manifesterede. En todimensional op- stilling af fire fange fire er naturligvis teoretisk mulig. Maaske kan de syv græske former føre dig til en helt ny sy- stemteori, det véd jeg ikke# De foreliggende slaar i virkeligheden maaske ikke til til at løse det græske problem. Jeg er selv ikke kommet til ende med det.

3

Mas jeg benytte lejligheden til en mere generel bemærkning. Du vil tjene mig og sagen, hvis dn venligst vil undgaa i din bog at sammenblande betegnelserne positiv : negativ og intensiv jextensiv. Dette er kun dot samme, som jeg sagde i diskussionen, men jeg beder meget om, at det maa bære frugt; ellers faar Jeg stakkel et virvar at rede ud bagefter! I denne forbindelse gøre jeg opmærksom paa, at baade bestem- melseme positiv : negativ og bestemmelserne intensiv : eoctensiv, i den form, de hidtil har haft i mine trykte opera, og i hvilken du er nødsaget oil at bruge dem, er rene substansbestemmelser. Jeg har arbejdet videre med dette forhold og har ogsaa en teori fterdig, hvorefter størrelser fra fonens synspunkt kan betegnes som intensive og extensive (i visse tilftelde, medens de i adsxil- lige andre tilfælde ikke ka,n bestemmes entydigt ad denne vej ), Dette er det umuligt for mig nu at udrede, da det fylder alt for meget, og rimeligvis vilde medføre en lang diskussion imellem os, som heller Ik^-e du har tid til nu. Jeg siger det for at gøre opmærksom paa, at visse ting i-det grundlag, du arbejder med, endnu har foreløbighedens karakter, s&a at jeg maa advare dig imod at give dine resultater en for katego- risk form. Jeg anser di.-e resultater for sårdeles værdifulde, men ifølge sagens natur for foreløbige. Det er du vel for resten nok klar over. Forskningens hele stilling er jo endnu uafklaret inden for hele problemstillingen. Din bog vil sikxørt blive et godt ind- læg i dan aktuelle debat. Og Jeg g&ar ud fra, at du -ligesom jeg selv -ikke har noget imod at dine resultater maasxe senere maa vige for endnu bedre resultater, fundne enten af dig selv eller af andre. Hvis min sprogteori (og min afhandling om grammatiske systemers byg- ning) havde foreligget nu, vilde du have været saa meget videre. Som det er nu, kommer du sikkert til paa visse punkter at foregribe mine resultater, paa andre at skyde forbi dem og at tvinges til at tage problemerne op igen, naar mine resultater foreligger. Derved er der intet at gøre. Du forstaar sikkert, at der er flere grunde til, at jeg ikke kan meddele dig alt, hvad der teoretisk set kunde være re- levant for dine problemer. Dels er den praktiske grund, at tiden ikke tillader det, del3 er der ogsaa den reelle grund, at min teori i virkeligheden ikke kan fuldt forstens og tilegnes og heller ikke fremstilles uden at ses i sin helhed, og det er en mastodontisk firhjulet vogn, hvoraf foreløbig kun de to forreste hjul skimtes i portaabningen! Jeg er ked af, at jeg ikke kan gaa ind paa hvad du i sin tid skrev om slavisk, men jeg kan ikke gøre det uden at gøre studier, ogdet er mig plat umuligt nu, hvor gerne jeg end vilde. Stender kan vel hjælpe dig et stykke vej? Han kan jo i hvert fald spro- gene, og har i almindelighed god forstenelse for teoretisk^ syns- punkter. - Jeg ser til min forundring, at der er stiftet et Jysk sal- skab for nordisk filologi, hvor iflg. dagspressen Skautrup ikke er medlem af bestyrelsen. Hvor kan det dog være?

Totus tuus