Fortsat diskussion med Stenius, [glossematik] 024-0060

↩

28.IHJT. 1952 (DideriøJissen)

Fortsat diskussion me« Stenius. Tallene henviser til numrene i Stenius’s afsluttende replik i NSU-refe- ljsiåste sætning; da tilordningen mellem tegn eg "indstillin^er* er’ een—een tyd i g på lignende måde asm Ted lanékortets signaturer,!’erstår jeg

ikke,hvorfor der ikke er isomorfi. Jeg Til altså være taknemmelig »Ter ,hvorfor dette ikke må kaldes isomorfi, (2) hvor-

(1} at »lire »plyst am dan man if. 2St. Isør benævne dette ferheld (»em set fra et lingvistisk

roere anvendeligt end et ovontu-

syfespunkt synes at være mmxKXSLåaiXXSLtxxMå. elt strengere i s om orfibegrefe). 2} Per syne3 her at være en væsentlig ueninghed nel.lesi nvad 3t. eg II) (nærmest efter Tranekiær) fers tår ved "fænomenologiisk*. Ii. St, synes dette at være en slags degrees-

analyse,der tilmed er knyt eet til sproglige betegnelser ("1 b©*reppet egenskap inneligger,att en egenskap ar en e»enskap hos någonting.anaat"). I så fald vil det sandsynligvis vare muligt at karakt er.i aere *sf illnaaeli i. ellen f åremål »oh egenskap f e»omeJlole,,is'k,,,men så j^x$MXå&&skj'CJtMXA.%£xkxj&XNK. dahtadbiykk,«dirjdwsmili foreligger der så vidt jeg kan se én petit i a princip-il idet det sproglige udtryk implicit indgår i de fortolkede data'," FB tænker på en inddeling af ver oplereløeererdea der alene xan baseres på adfærd eg/eller farskels/ligiieds-op tø velser i let oplevede. PD’s tesis gik* ud på,at "forskellige efoenskaBsklasser" (aom farve,form, atøxu elae,skønhed,værdi sav.) ikke i fænomenologisk henseende xunne 3ammenerdue3 i een klas .:e, kaldet "egensk&fcer*,uden ved hjælp af sproget (jeg har således ikke nægtet at forskel len mellem genstand og egenskab

når disse eller eet af dem,fx. gens tand,betragtes som givet,kan kar&kteri- seres fænomenologisk).

principielt Det indses ikke,hvorfor man ikke/1igeså godt som at bruge farne til

inddelingsgru®d for genstande kan gøre omvendt og dele den del af neveråen der er rød i postkass e«gtige,æbleagtige,Ti*agtige og aftenkimmel- &.t i ge etc. l»xx*y**axik*kxa:£xijKX¥xx.aaitxsJjcxJytxkJtxaxgxJiutdxjai&lsiJtixxuajikalx- KyRspMid£tocajtxxaa;&.c:dKJu.algkxxxdsx««*x*.kkxxJcxaEkxixxjutxitpjticXKj£«xxJCKXJl*Jixxx Udgangspunktet må være at vi kan opfatte to emner som ene i een henseende (fx. farve,lugt,smag,f®rm,vægt,størrelse,nærhed,værdi osv.) ©*

t & x em—

som fe mk—

PE:St 28/11 52 skellige i en and#« af disse henseender,fx. trekantet rødt og trekantet terønt. Har man nu en tavle fuld af

røde,grønne gule trekanter,eller store små eg mellemstore trekanter er det naturligt at opfatte trekanterne genstande,farve og størrelse som egenskaber,men er der andet ena en «pr#fc- lig tradition i vejen for på samme måde at opfatte farmen som »genskab o* farven som genstand hvis vi har en tavle fuld af runne,trekantede,firxan- tede,lineare og punkterede #rødter"??

som

Hvis ’♦genstande* skal opretholdes som en rent fænomenologisk kategori (hvad jeg ikke er sikker på de kan}-,må det da være ug fra t© betragtninger do der sprogligt bonævnes (a) at visse oplevelses indhold (soia fx./'farve* ®g ’•ud s trækning" ) er "fus— (b) at vor oplevelsesverdon in-

o er et i hinanden*' (se Hua se ri; Log. Tinters deholder utallige emner,dér »ploves som (individuelt siler generelt)

• / 9

" samme Emne*,men hvor form,farve,placering,interesse osv. hver for si. kan variere. Eet syne« dog at være ret vilkårligt hvordan man skal af green* ms dette område,så længe ikke sprogligt formede begreber tages med i de— tragtning. På. anal eg måde må jeg indtil vider# erklær# det for ikke-indlysende at der er en fænomenologisk, af sproglig formn in*, prinoipeielt uafhængig exklusiv forskel me lem egenskab #g relation. Er de"egenskaber* aer be— tegnes med ordene *gift*, "ugift", "høj.*, "dyr1’ ikke (fra et andet sysnspunkt relationer (der så vidt man kun kan have disse egenskaber i f-rnold til til noget andet)? Ja er ikke selve forholdet mellem genstand og egenskab en relation? Por mig er disse kategorier alle relative,participative »g i al fald til del« bundne til et givet sprogs kategorier.

3.) Her er der øjensynlig et vigtigt punkt som jeto ikke tidligere har opfattet (St.’s indledningsforedrag har jeg ikke endnu set ms. Man har naturligvis ret til at definere isomorfi på denne måae (11),og det er klart at det D*ske kunstsprog herefter ikke er en isomorf afbildning af virkeligheden. Men de c forekommer mig tvivlsomt om en sådan opfattelse af isomorfibegrebet er hensigtsmæssigt når vi skal undersøge på hvilken måde sproget afbilder virkeligheden.

til). iUsiu

— 1 ^ Pi

. fi

~t 1

~ O

3 -i

J -u!\

n un t

o ^ t n

PDs St 28/11 1952 3$. ridt jeg forstår,skulle et aåd&nt skriftsprog arte »i«, på fi HUS skulle betegn« et stort hus,hue et lille hus. Et rsdt hus skulle

måde

fé,»

skrives med rdde bogstaver,et hvidt med hvide (eller omvendt,jf. farvefoto skulle betyde'hatten sidder på mandens hoveu'

graflets negativ).Hat Mand •manden sidder på hatten* (eller emvendt.alt efterw»dgkeå*). Man

Mand Hat kunne naturligvis også lade farve betyde størrelse niinn (og omvendt), bundet men man ville vare/ det begrænsede antal af egenskaeaområder

»g relationsf oraier

som knytter

sig til den benyttede todimensionale skrift (der fx. kunne *sre» duftende) Tanken har altså fjrst og fremmest betydning rer- at vise,hvoraan »pro- gets fremstillingsfunkti#« ikke er. Men er der da en sådan isomorfi veu St.*s andet eksempels landkortet. Ir geografiske "gens tande* »em ager,la* lavland,bjerge, dyer ikke her gengivet ved "egenskaber**,nemlig blå,grjøn, brun,r<Jd farve*?’ Eller er disse farver nu pludselig blevet "genstande" der symboliserer genstande? (i så fald tyder det på at kategorierne gen* »tand ®fe egenskab ikke har den eksklusive karakter som ellers hævdet af St.). Viser eks, ikke med tydelighed at bes-.emte sensoriske stimuli snart kan opleves aom egenskaber,snart som gens tande?(fælles for allo farveoplevelser er jo fundt-ringssammenhæn^en ml. farve ®g udstrækning). St’a analyse af Dts kunstsprog kan je* i ke forstås da både green og red, big og little, av^eet og uggly har den egenskab at stå til hsjre for kan isomorfien vel ikke "upprSttas på based av en språkliga foremålet grass till foremålet

grass,house eller girl av tillorbnin* det

m grass"??) till egenskapen gxsuus gro«. Denne egenskab hos den sproglige genstand er jo falles for alle prædikater o*

kan derfor kun symbolisere genstand segenskab'»-relationen,ikke den speci- fikke egenskab "farve" eHer den »pebifikke farve "grsn". - Derimod er je* ganske indforstået med "Peter,Peter" sproget, som en teoretisk mulighed, blot ser jeg ikke at det er heldigt at sige,at det er en"egenskab* genstand ved den sproglige ngnnnicKh Peter „at der står en genstand mage til vea si- den af. Isomorfien ville være klorere hvis det betegeneue to drenge ved

PDi St.28/11 52 nar« Peter (©*, eventuelt at de sted ved »ide« af hinanden). M.h.to pkt. 3.sidste ©£k. (s.5'nederst) er jeg enig med St. i at ikke & aile træk i det sproglig© “®ili©den er relevante,®«, »gså eeri at fristes til at hypestasere træk i f#r#iliedet ud fra irrelevante træ*. Ken min ©pfattelse går rigtignok ud på,at den (uæ%te)relati»n *®m hyp«©ta den gen©tans- sere© ud fra sukjekt-prædikatsf ormen net ep er dak e^easkaksJuegxiEiirelatien ©em if. St. er et fænomen®lagisk givet ferheld, 4. Heri ser jeg intet nyt eller interessant. 5.Dette ferudsætter at vi på ferhånd veed hvad der er *ensfcande eg hvad der er egenskader.Hår man (med PD) benægter dette kan et »pr®*, i*k* være l . således konstrueret.

man

Det vil næppe være hensigtsmæssigt at fortsætte diskuseientn fsr man er kexuue-t til forståelse på disse punkter.

g8.n»v. 1*52

Paul Didtrichsen.

W 1