BREV TIL: Jens Holt FRA: Louis Hjelmslev (1939-09-04)

Jens Holt, 2

4 september 1939*

Kære Holt, Undskyld at mit svar paany blev udsat. Det har jo været urolige dage, hvor det har vosret vanskeligt at præstere normal arbejdskraft. Jakobsons rejste lørdag aften til Oslo, da de frygtede at vejen skulde blive dem spærret af trafikvanskeligheder; det bidrog naturligvis heller ikke til at gøre uroen mindre, særlig da afrej- sen blev bestemt meget pludseligt. Maa jeg have lov til først, for ikke at glemme det, at spørge lidt nærmere om Deres 3i s -bog. Ilvad der især interesserer mig, er om den bliver disputats eller ej; De vil nok forstaa, at jeg hellere spørger Dem end professor Høeg om å'et, og jeg har overhovedet intet hørt derom. Det vil naturligvis ogsaa interessere mig i almin- delighed at høre, hvad Høeg har sagt om bogen. Selv har jeg som allerede nævnt nogle principielle ting at gøre Dem opmærksom paa, som jeg er beredt til at levere Dem, saa snart jeg véd at bogen ikke skal være disputats; el- lers gemmer jeg dem, hvad De nok vil forstaa, da jeg nø- dig vilde staa som opponent uden at have noget som helst fornuftigt at sige. Dernæst Deres latin. Det er en nederdrægtig op- gave at lave moderne begyndergrammatik paa et tidspunkt, hvor den teoretiske grammatik endnu ikke foreligger fuldt afklaret. Jeg vilde naturligvis, hvis det var mig, gøre det efter rent glossematiske linier, men det vilde endda ikke være Ifcet, da man i nogle henseender rimeligvis al- ligevel maatte gaa paa akkord med elevernes uvidenhed og med de af Dem omtalte adjunktiske træhjerner. \ Jeg forstaar meget vel det uhensigtsmæssige i at benytte termini som semantem og morfem. Jeg bruger selv nok morfem, men ikke semantem; jeg har ganske vist talt om semantem og morfem i min Brysselrapport, som De omtaler saa venligt, men det var kun for at faa tanke-

gangen til at gaa i lingvisternes træhjerner! Som De véd, inddeler jeg plerematemerne i morfemer og pleremer (se nærmere f. ex. Aotes du IVe Congres de ling. 142 infra, sml. tavlen i IVe Congres intern, de ling., Resumés des communications p. 40; se ogsaa min Syllable as a Struc- tural Unit ( 'roceedings Ghent) p. 271). Disse er (som det fremgaar af de anførte steder) rent funktionelt og ikke 3emanti3k definerede, og jeg tror virkelig, at det ogsaa rent pædagogisk er en uhyre fordel at kunne give funktionelle definitioner (altsaa in casu styrelsesde- finitioner) i stedet for de semantiske, der altid be- holder et præg af subjektivitet og vaghed, ogsaa ofte af vilkaarlighed. Paa valeur vilde jeg derfor i en begynder- bog lægge mindre vægt end paa funktion, selv om jeg vilde undgaa overflødig terminologisering. Pierem og morfem reserverer vi i glossematikken for de funktionelle indholdselementer. Fundamentale mor- femenheder kalder vi formativer, og deres udtryk forman- ter (f. ex. er -am et formant, der udtrykker enheden akk. + sing, (og i adjektiver $/ + femininum))^ Den aahed. der er funktion af formativet, kaldes temaet, og dens ud- tryk kaldes stammen (paa fransk henholdsvis base og theme). Saaledes er i latin tabul- og fruct- stammer. Der forekommer mig ikke i latin at være noget som helst synkronisk grundlag for at tale om a-stammer, u-stammer osv. Det er diakronisme af værste art. Den gam- meldags manér med at tale om 1., 2., 3. osv. deklination er langt at foretrække; det er ikke stammer, men deklina- tioner dvs kategorier definerede tH i henseende til funktion ved særlige synkretismer og i henseende til ud- tryk ved særlige formanter (endelser). Vil man have en rationel nummerorden af disse deklinationer kunde det vel bed3te ske ved at lægge antallet af synkretismer til grund: enten consul som nr. 1, fordi den har færrest synkretis- mer, og cqsus (+ cornu) spm nr. sidst, fordi den har flest synkretismer, eller ogsaa (hvad Rask jo gjorde) lige omvendt. For endelig direkte at besvare Deres spørgs- maal/: Jeg er enig i analysen tabul-am og forstaar den

pædagogiske nytte aed at kalde tabul- for ordkærnen (det er nu ikke saa umaadelig heldigt:jeg vilde hellere bruge ordkærnen om roden dvs udtrykket for autopleremenheden, altsaa f. ex. om bon- i bonpita-s) og WWVWWWV -am for en i else (men hvad skal saa WWWW affixer som -ita- i \ bonpita-s hedde? vpver De at kalde dem affixer?)• a og u osv. kan man naturligvis godt kalde gruppemærket,\men det er en rent praktisk foranstaltning, og har den e^ent- lig nogen pædagogisk værdi? Jeg vilde sende de vokal- og konsonantstammer dærhen hvor peberet gror. Saa taler De om syntaxen. Dén vilde jeg, som De vfe'd, ikke adskille fra morfologien, men tværtimod °P^ygge morfologien = læren om korrelationerne paa syntaxen = læren om relationerne , og hele ve lent stille ° i " \ de to slags funktion op i forfold til hinanden'; deg vilde egentlig gerne, ders/om min tid'Apaa nO- gen maade tillader mig det, sende Dem fin kort extr/vkt af hvordan man fra glossem tisk synspunkt vilde aniæget begynderkursus i latinsk grammatik. Ikke for paa np^en maade at forlange eller vente, at De o|j Hastrup sla følge det 3lavisk, men for dels at supplere nærvære spredte oemærkninger (sojaa unægtelig trænger til at sup- plerea og til at sættes Ind i den totaléan&m/enhæuig, hvori de hører hjemme), og dels at give Dem et grundlag for overvejelser. Som allerede antydet tror jeg at den glo3- sematiske metode ikke alene har videnskabelig og teore- tisk, men ogsaa pædagogisk og praktisk værdi og anvendel- sesmulighed. Spørgsmaalet er hvor meget Deres bog haster, c eg tør ikke love at give Dem en saadan eftrakt førend om en maaneds tid. Det vilde være rart hvis: Iran kunde mødes og tale sammen. , d ' ’ • U ; Mange venlige hilsener t

L Dem og Deres kone fra os, ogsaa fra mig til Hastrup/ Deres hengivne \\)\