BREV TIL: Louis Hjelmslev FRA: Jens Holt (1939-12-28)

Aarhus, d.23/12 1939.

Kure Hjelmslev! lu kan jeg give Dem den glædelige meddelelse, at arbejdet med -sis-afhandligen nu er endeligt afsluttet. Chan- traines bemærkninger er gennemarbejdede, en sidste gennemlæsning foretaget, dansk resumé skrevet, og et eksemplar af værket har jeg sendt direkte til Høeg, som den der har maattet vente længst paa at faa det at se. Et ånde4 eksemplar har jeg endnu her; det vil jeg sende fakultetskontoret over nytaar, naar kontoret atter er i funktion. -. eg har bedt _ tf er om med det eksemplar, han har faaetjat sørge foy,at fakultetet faar de foreskrvne 2 eksemplarer i hønde. Haar De altsaa. engang i januar maaned har ærinde paa kontoret., kan De gøre Dem den fornøjelse eventuelt at kapre Dem det andet eksemplar. le vil faa den lille fornøjelse at se, at jeg i slutningen af Introduction har indføjet en anmærkning med en drøftelse af Leres bemærkninger i Principes om det umulige i at opstille en forhistorisk betyd- ning, idet en saadan umulighed - efter mit skøn - desværre ~maa have ubehagelige konsekvenser for ethvert rekonstruktionsfor- søg. Der faa/TDe noget at rive i! Det har været mig en stor hjælp, at Chantraine har rettet'manuskriptet saa omhyggeligt, som han har. Jeg haaber, at der nu ikke er flere mangler til- bage. Dkul.de De'under Deres læsning støde paa nogle ting i saa henseende, vil De" nok. være saa rar at meddele mig ‘dem, da nomet saadant jo er mere nyttigt før trykningen end efter trykningen. Jeg har bedt Høeg om at lade bedømmelsen foregaa saa hurfc tigt som muligt, da trykninger? skal være tilendebragt inder septera- ber. Det skulde da kunde naas”. Afhandlingen- skal jo udkomme' i AJ. for 194o. Len lærerforsamlingen ønskede først, at spørge- made4' om værdigheden ^ cif s kul "e - f • res. De forst'ar nok, at det for mig er af afgørende vigtighed, at trwvkningen kan være færdig til rette tid, da jeg ellers ikke kan vide, h^vordan mulighederne for publikation ellers vil stil- le sig. Jeg erindrer Dem om, at De var saa venlig at love mig at gøre, hvad De kunde, for sagens hurtige gang. leg kan meget vanskeligt tænke mig, at Høeg skulde kassere den: i saa fald maa der v**re noget i vejen med hans jugement, da afhandlingen nu er gennemset af en ekspert som Chantraine, der dog maa siges g' nnem sin FoT^tion at have vist sig som en, der kan sige gode ting om dette emne; og af hans maade at rette manuskriptet’ paa, kan jeg se, at han hele tiden bar forstaaet min tankegang; og iøvrigt har ban angaaende indhoedet erklæret, at han er ganske enig med mig. Og selv skulde jeg vel heller ikke være nos-et helt fæ. Laaske kommer min afhandling netop nu paa et gunstigt tidspunkt til Høeg, efter at han har lidt nederlag med Dermannsens afhandling, og derfor maaske kan forstaa, at han skal passe paa ikke at gøre sig helt til grin som bedømmer af disputatser. Og hvad min disputats angaar, kan jeg naturligvis slet ikke aner- kende Høeg som nogen højesteret i det spørgsmaal. Der er folk som Chantraine og Debrunner ganske anderledes kyndige.

heller ik/e, om jeg sker naturligvis det skulde

sinke

Vi sled godt i det - min kone og jeg - for at faa bæstet ud af huset inden julen. Saa har vi da kunnet holde jul i fred og ro med vore to smaa. Jeg har selv fornemmelsen af, at det er et godt arbejde af en vis betydning fcgsaa for mftrøm almen lingvistik. Og’’det er en stor lettelse for mig, at det nu er færdigt. Jeg bemærker kun, at jeg denne gang ikke har faaet tid til at afkontrolle e tallene, og jeg ved faafgjort det i det andet eksemplar; men det inden trykningen. Der var ingrn grund til.at bedømmelsen. Jeg haaber nu, at De vil tage Dem venligt af. mit opus; og hvis Høeg skulde gøre knuder, at De saa kan give ham bravt igen. Tak for den lille epistel sidst, ku kommer onferens- spøgsmaalet vel ikke paa tapetet før februar, ‘'‘en det vilde værn rneget morsomt, om De ^il sende bud, efter mig, til en for- handling, saa at jeg kunde lave en officiel rejse til Kbh., og i saa fald belst for mit vedkommende d.5-6 jan., men ogsaa pa? et senere tidsounkt. 1 ammerich ... bemærkede, at ban syntes der var for meget gotisk, og 'derfor kur.- e ønske andre germanske dialekter. korresten har det interesseret mig meget at spe- kulére over det problem med betydningen, i præhistorisk tid.

aturligvis er vi enige om, a^en betydning en tekst kan der ikke være tåre]: Det historisk sammenh

af

kun e mære

samme art som i interessant at undersøge bele problemet din historisk sammenb-mg paa betydningens ornTSQ.døo Ben ex døx jjo fslctisk* Bex ex Bniet "bxiid mellem ordet "fader" paa det tidligste germanske trin, og det vi mener

ogsaa v.^re muligt at finde en studeres, og denne metode maa

med ordet "far", derfor maa det metode, hvorefter fænomenet kan sikkert søges i morfologien. Jeg skal nu til at se paa manuskriptet til den lil-le begynderbog 2.udg., som jeg forlængst har faaét tilbage fra Thure Hs.s’txnp *» Hs.n lisix heldigvis givøi si/j mød hensyn un_ 1 sp[■ ixgs maalet stamme og endelse, endda gaaet saa vidt, at .-an oai .benyM. "semantem" og"morfem" en enkelt gang. Vi fik slet ikke 1eill•hed sidst til at tale om disse ting. Til slut et ønske til Dem og Deres kone fra os begge om et glædeligt nytaar. Deres hengivne

et

jU^y JUy, ~~