BREV TIL: Louis Hjelmslev FRA: Louis Leonor Hammerich (1952-11-30)

Ksseshavn .-«•

30/X1 52

Kjere professor Hjelmslev,

Tak for lektoratsudvalgets beretning 1950/51, sok jeg glæder mig til at læse, og tak for det tilsendte vedr.Lingvistkred- sens bulletin, sok jeg håber &&X jeg kan gøre noget fornuftigt ved, hvor svært det end bliver efter den lange tidsforløb. Dette sidste giver mig anledning til at bede Dem overveje, om der -

ikke i personlig, men i saglig interesse - kunne indføres en mere menneske- lig omgangsform mellem os. Af en fælles bekendt blev jeg for nylig spurgt, om jeg havde noget imod at blive inviteret sammen med professor Hjelmslev, hvortil jeg måtte svare, at det havde jeg ikke, men jeg havde grund til at formode, at professor /\ HjyL elms lev havde noget i^mod at blive inviteret sammen med mig. At De (den yngre) undgår at hilse på mig#er mig personligt mindre væsentligt, end det måske burde være. Men at den nye prorektor ikke skåler med den, der har holdt den officielle velkomsttale til ham, føler jeg alment beskæmmende, kollega ikke vil være sammen yhjåjL på et offentligt sted med en fremmed koile- ga, der har ønsket at gøre hans bekendtskab, nar indbydelsen delvis udgår fra en herværende kollega, anser jeg for skadeligt. Hvor stor afstanden mellem vore anskuelser end er, så er det ikke KftffkkYg unyttigt at holde sig for øje, at den svinder ind set fra udlandet, hvilket fx,har været tydeligt i flere reaensioner af et af mine arbejder. På kon- gressen i London talte Ulldal efter mig, hvilket af en tilhører hilstes med et "Gott sei bei uns; ein zweiter Dåne!". Internationalt set ville kontakt an- gelig være en fordel. Personligt er det mig ligegyldigt, i hvad egenskab jeg deltager i en in- ternational kongres (1.lingvistkongres kom jeg med til ved at sende korre- spondancer til et blad), men fyldig dansk deltagelse regner jeg for vigtig. Dertil udkræves, at der ikke sammenlægges flere repræsentationer ved en kon- gres end økonomisk nødvendigt, og at den rimelige tradition for de forskelli- ge institutioners deltagelse fastholdes. Det var udmærket, at De, da De des-

At en

værre ikke kom til sidste lingvistkongres, sørgede for, at regeringen dog var repræsenteret, men det er, for fremtidens skyld, betænkeligt, at der ikke blev nogen repræsentation for Videnskabernes Selskab. De vil sige: "Ja, men De har angrebet mig, utilgiveligt." Vore grundopfattelser af mange ting er så forskellige, at det nødven- digvis har måttet komme til udtryk. Hertil har De mere valgt tavshed, jeg også kritik. Men mærk dog: jeg kan anerkende storheden i Deres kasussyn og alligevel føle nødvendighed for at pege på det evident urigtige i en til- fulgte * hængers opstilling af danske kasus. Jeg fcsxiK md beundring i Deres opposi- tion ved E.Roos’ disputats de xxg vide buer, De tegnede fra Haymundus Lullus over Leibnitz til Dem selv, og er ingenlunde uden sans for det store syn af en immanent begrebsstruktur som mål for sproglige relationer. Derfor kan man godt have Jfc tvivl om det praktikable. Og det kan blive nødvendigt at protestere mod troen på, at tilfældige begrebsrelationer (fx.fader:moder/ søn:datter) skulle hava relevant lighed med fonematiske eller morfematiske relationer. Derfor kan man godt smile afvisende ad en absurd overfladiskhed som fx. en opstillelviparallelisme mellem de fonematiske relationer i wife

og de begrebsmæssige relationer 'being, living, human, female' - opstillet af en tilhænger under (formentlig misf'OBtået) påberåbelse af Deres principer. Indholds- og udtryksmæssigt vil De anse Deres kritik af lektoratsudvalget indtil 1949 for lige så berettiget som min do.af lingvistkredsen for uberetti- consensus omnium, ville det ikke være bevis.

get. Ja,ja. Selvom der ir a r Jeg ønsker ikke at fremtvinge genoprettelse af venskabeligt forhold. Jeg ønsker i det hele i ingen henseende noget personligt. Jeg ville gerne undgå, at vi giver andre et Icamphaneskuespil. Og jeg ville ønske, at vi kunne enes i bestræbelsen for at hindre, at manglende sympati får urimelige skadelige

følger i faglig og saglig henseende. Gør nu, hvad De vil, med denne udstrakte hånd.

Venlige hilsener Deres hengivne

i

p.s.Svar haster ifcke spor; men skulle De dog kunne komme tirsdag, så giv Ar- thur Jensen besked.