BREV TIL: Louis Hjelmslev FRA: Jens Holt (1940-06-01)

Aarhus, den l.juni 194o.

Kære Hjelmslev! Tak for brev i dag, og tak for den store energi, De har udvist for at fremskynde disputatssagen. Deres energi har da ogsaa baaret nogen frugt, idet jeg samtidigt med Deres brev - med de fyldige oplysninger om det besvær, overflødige kruseduller nu engang laver her i tilværelsen - fik tilsendt et eksemplar af afhandlingen, desværre ikke det, De har haft, som var det senest indsendte og derfor indeholdt mine sidste korrekturer - foruden Deres. Jeg haaber nu, at kontoret vil vise sig lidt elastisk, naar min sag forhaabenlig er færdigbehandlet paa mandag, saa at jeg snart kan faa det andet eksemplar, som jeg helst vil anvende til trykningen, hen jeg kan da altid begynde med nærværende. Med afhandlingen fulgte en skri- velse, hvori jeg anmodes om at indsende en ansøgning til meibmmm rektor tbm tilladelse til at of^'entliggøre min doktorafhandling paa fransk. Jeg tænkte mig først, at jeg straks vilde afsende denne ansøgning, for at den kunde være hos fakultetet mandag. Men efter at have spurgt Blinkenberg til raads har jeg foretrukket at vende dermed, indtil meddelelse om antagelse fore- ligger officielt. Jeg gaar ud fra, at det med tilladelsen er en ren for- rnalitet, som blot skal foreligge .inden bogen udkommer. Forholder det sig anderledes, vil De nok holde mig underrettet derom. Rektor bestiller vel ogsaa noget i juni maaned. Samtidigt har jeg konfereret med Blinkenberg om tryknin- gen. Det kommer an paa, om trykkeriet vil lade regningen staa til april 1941, idet bevillingenfafhandlingen trykkes for, først foreligger til det tidspunkt. Blinkenberg gør i alle tilfælde alt, for at trykningen kan be- gynde nu. Han vilde saagar selv være«stavret ind med sit daarlige ben. en i morgen aften skal jeg derud, og7drøfter vi dette spørgsmaal vide-e. ted hensyn til den almindelige tilstand er det her som hos Dem; det kniber med at overkomme mere,end hvad dagen og veien kræver. I tilgift har min kone anskaffet sig en (lettere) halsbetændelse, og vi er uden oige i huset, hvorfor hun og børnene er taget op til min kones forældre, og i alt fald hendes og den lille piges sommerferie maa udsættes nogle dage. Men det drejer sig nu nok kun om mindre end en uge. Det er set under helhedssynpunkt jo heldigt, om dispu- tationerne kunde komme i gang igen til efteraaret. Af hensyn til en ansøgning til Carlsbergfondet vilde det nok være rart, om det kunde ske før 1. oktober. Vi maa. saa se at kombinere det mod et fællesudvalg om den slaviske konferens (det sparer mine rejseudgifter;, og forøvrigt, naar sagen - uden Deres eller Stenders skyld - er blevet saa besynderlig, er der fuld rimelighed for en saadan fremgangsmaa.de. Jeg haaber saa, at alt nu snart faar sin smukke afslutning, og at De og Deres kone maa faa en rigtig rar sommerferie. Det trænger vi vist allesammen til iaar. Og til slut en lille tak for alt det. besvær,Be har paataget Dem fir mig i -sis-sagen, det har været mig til megen hjælp. Haar jeg ikke i forordet har nævt specielt Dem, som vistnok har mere’ad-' komst dertil end nogen anden, har det været dikteret af univeristetspoli- tiske grunde med henblik paa efteraaret 1938. eg tror, det er det kloge- ste. rTvad De paa det omraade har vist mig - jeg tør vist nok kalde det. venskab - er for godt for offentligheden, og bør gemmes til en særlig lejlighed. De kan maaske derigennem blive fri for visse spydigheder fra visse sider.

Endnu engang en venlig hilsen til Dem og Deres kone fra os begae

Deres hengivne

V

■■

■