Uddrag fra BREV TIL: Louis Hjelmslev FRA: Jens Holt (1960-10-14)

Fonetik med en større fremstilling av hovedfagssproget,samt en større fremstilling av almen fonetik,f.ex.som Grammont. Sprogvidenskabens historie efter en håndbog på størrelse med Holger Pedersen,Sprvsk.i 19*årh. Gennem et antal læste hovedværker om hovedsproget skal kandidaten godtgøre orientering i sprogbe= skrivelse. Den almene linje må vel bygge på hovedfagssproget, ^ær kræves en bred orientering om sprogbeskrivelsen for det pågældende sprogs område. For at der kan være tale om sprogsammenligning, bør der kræves kendskab til et sprog uden for det ellers stu= derede område,altså et ikke-indoeuropæisk sprog. Sprogvidenskabens historie og fonetik som i første tilfælde. Gennem læsning av en række hovedværker orientering om de forskellige retninger inden for den almene lingvistik. Men dette er naturligvis en skizze. Ang.det finske^lektorat erindrer jeg intet om hvad jeg for så længe siden har foreslået. Hos os har der været tale om oprettelse av et "vandrelektorat" skiftende mellem forskellige fag. Jeg for= står godt din interesse for oprettelsen av en rigtig lærestol i finsk. Men jeg har jo pligt til at sørge for at Århus ikke mister de goder der hidtil har været knyttet til ordningen,set fra vort synspunkt. Vort eventuelle møde kan først blive om eftermiddagen eller om aftenen. Jeg håber det kan lykkes for dig at finde en tid. Jeg sidder med en avhandling til Arthur Jensen-festskr. om ind= holdsstørrelsernes indbyrdes "orden". Mange venlige hilsener også fra min kone til jer begge din hengivne