Uddrag fra BREV TIL: Louis Leonor Hammerich FRA: Louis Hjelmslev (1960-12-29)

sidigt sproghistorisk Indstillet; og dog er hans franske fo- netik af J,ige s rent synkronisk karat som Jespersens engelske fonetik eller som Sand. feid s bog om bisætning erne, og måske end- da mere end f.e. Holger Pedersens russiske grammatik. Jeg har indladt mig pi disse oveVejselser også fordi De selv i Deres nye skrift anlægger visse selvbiografiske syns- punkter. Og maske vil De mene, at De egentlig der har givet mig svaret, derved at De straks i begyndelsen fremhæver Her- man Moller. Og hans navn har De v£l også savnet i ovenstående personfortegnelse. Jeg må med skem bekende, at personlig kend- te jeg ham kun lidt, og at jeg - nærmest skrænt derfra af nogle dumme medstuderende - forsømte at høre hans forelæsninger; jeg lærte ham at kende, da han ver medbedømmer af min guldmedalje- afhandling, og jeg véd også med sikkerhed, at jeg allerede i mine første studenterår meget ivrigt læste hans arbejder om se rit1sk-indoeuropæisk sprogsammenligning. Men De har selv- følgelig kendt ham langt langt bedre end jeg, og jeg må natur- ligvis gå ud fra, at De har ret, nir De niyoplyser, at han var tidstypisk sproghistoriker. Jeg føler migy^Lkke fuldt overbe- vist om, at det er en udtømmende karakteristik, og at han ikke, f.e. i sine arbejder om frisisk, har lagt sans for andre syns- punkter for dagen. Men hvorom alting er, Herman Moihler har ikke været den eneste, der var Deres lærer og påvirker dengang. Og hvem var der så ellers? Med Deres alsidighed taget i betragt- ning kan jeg slet ikke få ind i mit hoved, at De i København skulde være blevet einseitlg spraehgeschichtlich erzogen. Et vist indicium er måske også , at jeg (og måske også andre) har fået noget andet, tildels endda det modsatte, ud af p ;.virkning fra næsten de samme lærere. Dette biografisk-vioønskabshistoriske spørgsmål stiller sig for mig, men er dog ikke for mig hovedsagen. Hovecgagen er d n adskillelse, De gør mellem Spr a chg esc hl chte og Struic- turalismus. Denne terminologiske adskillelse (»om ganske vist ikke er helt ubekendt, |blancTt'dilettanter ) hovedsagen g / i Tyskland) dækker jo åbenbart ovor en reel, og helt rammer jeg vel ikke ved siden af, hvis jeg oversætter Sprachgescuichte ved (lingvistisk) forandringalære og StrukturalIsmus ved (visse nyere arter af?) tilstandslære (selv kalder De f.e. Otto Jespersen strukturalist (6.27), hvad der fir mig til nærmest at tro, at De under strukturalistiske synspunkter for-