Jeg stod for Sfinxen.

✂ Jeg stod for Sfinxen — Dødens Tempeltjæner,
Ligstenen, der de dødes Grave skjuler:
I Sten-Ro ligger den, mens Solen brænder
og spiller i dens tomme Øjenhuler.

✂ Da trygled jeg med angstfuld Bøn om Naade:
„Du store Kæmpe, stumme Sten-Kolos,
lig ikke der i haanlig, dødtavs Trods,
men lær mig raade Livets tunge Gaade!

✂ Fik nogen løst den rigtig, saa han fandt,
at Dødens Løsning stemmed med hans egen,
naar han gik ind ad Døren over Stregen?“

✂ Et Svar fra Sfinxen klang mig ej i Møde:
Mens Solen i sit Guldspind ind den spandt,
dens Øjne stirred blinde, kolde, døde ...