Michaëlis, Sophus Sommerdag

Sommerdag.

Hvem der vel kunde dukke sig
i dette Himmelhavs kølende Blaa
og føle Bølgerne lukke sig
og sammen over sit Hoved slaa ...

Hvem der vel kunde klynge sig
til disse Soltraades gyldne Spind
og lade Vindene gynge sig
og Skyerne vifte den hede Kind ...

Hvem der vel kunde give sig hen
til Blund i denne Sommerdags Fred
for aldrig at vækkes til Live igen
men slumre rolig en Evighed ...