Gamle Stier.

✂ Det er, som der dukked i Sindet op
en gammel glemt Melodi,
naar første Gang efter mange Aar
man gaar ad en velkendt, Sti. —
Den strækker sig fugtig og slibrig blød
over Tuer og Mos og Ranker,
der slynger og vikler sig ud og ind
som en Byldt forviltrede Tanker.

✂ Jeg kender det knudrede Pilehegn
med de grøngraa, raslende Blade,
som skinne saa nyvasket blanke i Regn; —
og rundt om Markernes Flade;
jeg kender den slyngende Snerlevaand
med den hvide duggfyldte Tragt;
og Gærdets knejsende Kongelys;
og Grøftens mylrende Pragt;

✂ og midt paa Stien den sorte Snegl;
de store Skræpper tilhøjre;
fra Marken dumpende Kølleslag,
naar Drengene Kvæget tøjre;
hist ude lidt kruset blinkende Vand, —
en Dam, hvor Køerne vandes;
og Markernes grønne og gule Felter,
der alle af Pilehegn randes;

✂ og den gamle, kendte, krydrede Duft
fra Grøfter og Gærder og Enge;
og dernede den lave straatækte Gaard
med den lange hvidtede Længe. —
Det er, som der dukked i Sindet op
en gammel glemt Melodi,
naar første Gang efter mange Aar
man gaar ad en velkendt Sti.