Michaëlis, Sophus Intet er tungt som at længes

Intet er tungt som at længes.

Javel gad jeg sadle Hesten
og sprænge afsted til en stormende Dyst,
lade mig drive af Blæsten
til Holmgang paa Fjendernes Kyst.
— Men intet er tungt som at længes.

Javel gad jeg bryde min Lanse
med Livet og Verden i Ledingsfærd,
vinde mig Palmer og Kranse
i en Kamp, som Sejren var værd.
— Men intet er tungt som at længes.

Saa, faar da Døren at stænges
for alle Lysternes mylrende Hær;
min Rustning paa Væggen skal hænges
og ruste i Skeden mit Sværd;
— for intet er tungt som at længes.