↩
Lysræd.
✂
Himlen er et Øje,
der ser paa mig koldt;
jeg er Jordens Fange,
lagt i Jærn og Bolt.
✂
Luften er mig fjendtlig:
Blot jeg hvisker lidt
videre den hvisker
og det bærer vidt.
✂
Lyset vil belure
selv mit mindste Skridt,
skønt jeg uden Vidner
helst gad handle tit.
✂
Solen ind ad Vindvet
griner lumsk fornøjet:
Lad mig se, om du tør
se mig stift i Øjet ...
✂
Var dog blot det Aften
med dens Mulm det blinde:
i dens Skygge-Kaabe
kunde jeg forsvinde ...
✂
Natten ej forraader,
hvad mit Øje siger,
der imod min Vilje
al min Løndom sviger.