Man tror —

✂ Man tror paa tusend Ting i disse Tider
og dog til allersidst paa ingenting;
thi Tvivlen flyver hvileløs omkring
og spejder efter Land til alle Sider.

✂ Ret som en Fugl, der stærk og frejdig gav sig
paa Flugt ud over endeløse Vande, —
som Kraften svigter langt fra faste Strande,
saa den i Bølgen finder kun en Grav sig.

✂ Fra først af bærer Tvivlen stærke Vinger
til Flugt ud over al den Grund, som gynger,
for frem mod nyt og sikkert Land at stile.

✂ Ve da, hvis Vingen lammes. — Skarp op klinger
forneden Bølgen paa din Dødssang synger:
thi midt paa Havet kan man ikke hvile.