Skrifte.

✂ Om nu han kom, der kaldes Syndens Fyrste
og rørte ved din Arm, mens tavs du stod
og om den Lyst din Tanke kredse lod,
hvorefter alle dine Længsler tørste,

✂ og saa’ paa dig med dette sære Blik,
der lige til dit Inderste sig borer
og alle dine dagsky Tanker sporer
for efter dem at rette sine Stik;

✂ hvad om han saa’, at du led Sult derinde,
hvordan din Attraa higed efter Brød,
og derpaa snedig dig sin Bistand bød
og tog dig med sig op paa Templets Tinde:

✂ Der breder Livet sine gyldne Egne,
der ligger solbelyst ved Bjærgets Fod
den Nydelse, du hedest higed mod,
med drømmeskønne Riger allevegne ...

✂ Naar da han greb din Arm og peged vidt
paa alt, hvad skønt dit Øje kunde blænde,
mens han med Ord, der i din Sjæl sig brænde,
lokkende hvisked: „Alt skal være dit!“

✂ Mon da du havde Magt og Mandemod
at skue fast i disse hede Blikke
og kunde samle alt dit Hjærteblod
til Svar: „Vig fra mig, Satan, frist mig ikke!“

✂ — og ikke syndberust faldt for hans Fod? —