Claussen, Sophus Jeg ønsked at optø bundfrosne Sø'r

Jeg ønsked at optø bundfrosne Sø'r,
jeg ønsked at rejse i Ørkner af Ild.
Jeg ønsked at svimle engang, før jeg dør,
paa ubestigelige Bjærge.

Jeg ønsked den Visdom, som ingen har set,
den brændende Ungdom, som aldrig dør,
med Vej - af alvidende Lykke beredt -
til ubestigelige Bjærge.