DER VANDRER EN PIGE . . .

✂ Der vandrer en Pige igennem vor By,
helbredt for alle Vunder.
Hun er som en Jomfru, der fødes paa ny,
Hun kalder Livet et Under.

✂ Hun møder mig med det roligste Blik,
som æsked hun mig Forklaring.
Jeg føler det halvt som et Naalestik
og halvt som en Aabenbaring.

✂ Men kunde vi træffes paa ensom Sti
bag alle de tætte Haver -
snart skulde den Trolddom være forbi,
som nu mig undergraver.

✂ Der vandrer en Jomfru igennem vor Stad,
lægt for de dybeste Vunder.
Hun ønsker paa ny at nævne sig glad,
hun ønsker paa ny at gaa under.

✂ Men Verden har ej den mindste Trøst,
kun Daarskab og Vranghed atter;
man hjælpes i Vest, naar man tigger i Øst,
faar Suk, hvor man haabede Latter.

✂ Sin Sundhed, som hun tilbage fik,
den tramper hun under Hælen.
Nu spørger hun os med sit mørke Blik
om Lægedom for Sjælen.

✂ Der gaar en Sværmerske gennem vor By,
hvis Blik sig til Hjærtet lister!
det beder: "Knus mig! og ej skal jeg kny
af Ve for de Strenge, som brister.

✂ "Men lad mig dø for et hæftigt Slag
og blomstrende kastes i Dybet!
Og lad mig ikke Dag for Dag
gives som Næring til Krybet.

✂ "Min Ungdom er moden til Glemselens Kyst.
Men kommer Timen - den sidste -
da spred nogle Blomster paa mit Bryst
og spar dem paa min Kiste."