DIGTERVISE

VED FESTEN FOR VALDEMAR RØRDAM DEN 5. DECBR. 1922

Mel.: Dans le jardin de mon père les lilas sont fleuris

✂ : /: Udi min Faders Vænge
et Sangerkuld der bor. : /:
De synger ej for Penge,
nej mest for gode Ord.

✂ Jomfruen i det Grønne
er saa skøn, saa skøn, saa skøn,
vil en Digter lønne
i sin Aftenbøn.

✂ :/: Han synger om en Rede,
han synger ej om Løn. : /:
Han synger Hav og Hede
og Ternen Underskøn.

✂ O hvor det maa ægge
Smags-Herolder slig en Dag
at tilrette-lægge
Sejr og Nederlag.

✂ :/: Han synger om den Landsby
hvor Præstegaarden laa. :/:
Han synger for de Piger
som bor der sønden Aa.

✂ Hovedstadens Muse
har forglemt sin Aftenbøn,
78 kan i Nat ej sove,
for hun er saa skøn.

✂ :/: Hvad skal Poeter gøre?
(de er saa mange Mand) :/:
hvis Kvinder ej vil høre
og flinkt sig strenge an.

✂ Mon du læser Bogen,
som jeg spreder ud ved Jul?
Dybe, friske Rose,
duftende i Skjul!

✂ :/: Den unge elsker Sangen
med Liv og Hjærteblod :/:
og gir den Digter Rangen,
som viser Mandemod.

✂ Landets unge Pige
er saa sund, saa sund, saa sund.
Har han Digterstemme,
ejer hun en Mund.

✂ : /: Det er den rene Alvor
og Skæmt og Skælmeri; :/:
thi naar man blir halvhundred
er megen Tant forbi.

✂ O Nordens Kvinde,
du som rakte os din Mund,
maa dit Navn vi finde
i vort Natteblund!