Claussen, Sophus PAAFUND!

PAAFUND!

("En Kres af unge Poeter lagde Hovederne
paa Siden og forkyndte et nyt digterisk
Gennembrud af Sjæl og Symbol ...... De
unge Digteres nye Paafund smilede han
over ...."

Sven Langes Kronik i Gaar om
Edvard Brandes)

Et Tærningkast, et Paafund, hvis man vil,
har gjort, at vi i Verden bliver til.
Saa taal da med behersket Minespil
det nye Paafund, at vi her er til.

Men kald ej ned til Eders Skyggefest
fra dystre Tiders Nat en Marmorgæst,
der med Kommandostaven stramt holdt Stand,
. . . men blev et Navn, en Vilje og en Mand.

Hvor blev Sven Lange med sit Ungdoms Smil?
Veg, som en Sjæl, der søger sit Symbol
med nye Taarer i den nye Sol -
aah han har altsaa narret os April.

Rid, lille Flok, sid op, gør dygtig Blæst,
som om I ejed Poesiens Land,
paa Eders kjøbenhavnske Gyngehest
med Hale, Blødtot, Øjne og Forstand.