GEORG BRANDES

Mel.: Skov, hvor Bøssen knalder

✂ Nu bør det sig, vi vender
den Tak, som Læben brænder,
til Manden klog og fin,
der bænked os i Huset
og skænked os i Kruset
den allerbedste Vin.

✂ Hallo, hallo, hallo, hallo!
Til Manden klog og fin.

✂ Som dyrked os vor Vænge,
som tømred Lo og Længe
og smykked rigt vort Bo
fra sine Langvejsfarter,
med Skind af Leoparder
og Ulv og Bjørneklo.

✂ Hallo, hallo, hallo, hallo!
han smykked rigt vort Bo.

✂ Ifald i Søvn vi dysses -
en Fyrste som Ulysses,
der flakked bredt og vidt,
han snildt vort Mod fornyer;
han kender mange Byer
fra Moskow til Madrid.

✂ Hallo, hallo, hallo, hallo!
han flakked bredt og vidt.

✂ En troende Fornægter,
som efter Skønhed smægter
i Nordens Nat og Sne,
som modigt fremad trænger
trods Blod og friske Flænger
- det sjældneste at se!

✂ Hallo, hallo, hallo, hallo!
i Nordens Nat og Sne.

✂ Og kom fra Vest og Sønder
han hjem, hvor drevne Bønder
har saaet Græs og Korn,
ej tomt han forelæste,
men som en Wojski blæste
han snildrigt paa sit Horn.

✂ Hallo, hallo, hallo, hallo!
imellem Græs og Korn.

✂ Der faldt paa Tidens Alter
saa mangt et Mod i Pjalter
og brast saa mangt et Sværd.
Ej vore Hjærter vakler,
vi løfter vore Fakler
og hilser Lucifer.

✂ Hallo, hallo, hallo, hallo!
vor Lysaand, Lucifer.