KONG HERODES' RIGE

✂ At Retten forgæves ej bær' sit Sværd,
det ved I. I kender jo Retten.
Tit skjuler den Blikket i Hætten
og gaar som Drabant i Herodes' Hær.

✂ At blive Drabant af Ætten,
dét ligger ej for enhver.
Man kender de Karle paa Hætten.

✂ I Vaande var Kong Herodes stedt,
Blodsyner for Øjnene dryppe:
der har en Jomfru af Davids Æt
en Konge født i en Krybbe.

✂ I Staldens Straa,
hvor Oxerne laa,
der var det, hun fødte og svøbte den Smaa.

✂ Til Bethlehem med lange Spær
drager Herodes' Drabanter.
De spørger paa alle Kanter:
"Er der et Kongebarn her?"

✂ (Retten bær' ej forgæves sit Sværd)
Man slagter de Ondes og Godes
Smaabørn og priser Herodes.

✂ Drabanterne af Herodes' Trop,
det er de dummeste Karle,
der nogensinde fik Menneskekrop
og lærte at lyve og prale.

✂ Drabanter af Herodes' Trop,
vi ser dem daglig paa Gaden:
de raader for hele Staden.

✂ Men Herren drev med Herodes Spot.
Den Konge, som han lod føde,
var ikke bestemt til Judæas Drot
og fandtes ej mellem de døde.

✂ Spind, Skønjomfru,
med Blus paa Kind.
Livet er det dyreste Silkespind.

✂ I Bethlehem, i Davids Stad,
en Livstraad til Lyset var hævet,
den sjældneste, Verden har vævet!
en Aand har trodset det hovne Had.

✂ Saa ærer vi alle Dage
Jesus af Davids Stad.
Tilbage, Drabanter! Tilbage!