✂ For Danmarks Grundlov at fejre som bedst
- højlovet dens salige Minde! -
fra Øst og fra Vest
man samles der ude i Skoven til Fest.

✂ Med vajende Faner og klingende Toner
man møder saa pyntelig i Processioner,
mens smilende Solstraaler skinne
paa Bøgenes festklædte Kroner.

✂ Og Taler der holdes mod dem, som fordreje
den Grundlov, som Frederik gav os,
og Sange der synges om Kraften, vi eje,
og Aaget, vi snart ryster af os.

✂ Og Folket staar pakket i tætte Stimer
at give sit Bifald til Kjende.
Begejstringen varer i tvende Timer;
det er, som den aldrig skal ende.

✂ Dog endelig! Hør! Man Forsamlingen hæver;
vor Grundlov et Leve der bringes.
Af tordnende Hurraer Luften den bæver,
med Tusender Hatte der svinges.
Det bruser der ind under Træernes Hvælv,
et mægtigt, betagende: "Fremad!"

✂ Saa samler man sammen sit Tøj og sig selv
og tridser fredsommelig hjemad.