Claussen, Sophus DIN UNGDOM VAR SOM NATTEN . . ./TIL JOHANNES JØRGENSEN

DIN UNGDOM VAR SOM NATTEN . . . /TIL JOHANNES JØRGENSEN

Din Ungdom var som Natten og som Sorgen,
der stirrer ud fra skumringsdunkle Porte.
Min Ungdom elsked Natten og det Sorte
og vaagned glad hver frisk Novembermorgen.

En Natte-Gæst med Verdens Vægt paa Ryggen
du sad og lytted til min lyse Tale.
Der bygged i min Ungdoms Hus en Svale,
som bragte Breve langvejs fra om Lykken.

Jeg tog hvert Bud og Brev paa Tro og Love,
indtil den Vinter, alle Svaler døde . . .
Da fandt jeg dine løvfaldsbrune Skove.

Forlang ej andet Tegn til Kunstens Møde
i denne Samtid snart saa sjæleøde,
end denne Fortid, hvoraf vi forbløde.