HVIDE LØGNE

✂ Det var det evig samme Hykleri,
den evig samme, lille, hvide Løgn,
som gør, at fjærnt fra dig jeg lever Døgn,
der knap kan taales, naar de er forbi.

✂ Du skulde lukt dit Hjærtes Gitre op,
mit Kongebarn! ja selv om du fordærved
dit unge Liv! (Hvad er vel Hud og Krop,
er der en Sjæl for Himmerig erhværvet -?)

✂ Thi jeg, jeg elsked - vilde vist dig Rom,
aabnet "Italiens hundred Byer" - som
du aldrig mer skal finde dette Syden.

✂ Du blev derhjemme hos din Huskat, Dyden.
Og ene, overladt til Iltogs-Minderne,
fandt jeg Italiens Lig paa alle Skinnerne.