Claussen, Sophus PARISERINDE

PARISERINDE

Af Garderobe har hun ikke mer paa
end Hudens Hvide taaler i et rødt
Livstykke af Flanel. Et Genskin blødt
af hendes sorte Øjne sværter Alt, hun ser paa.

Hvert hendes Bryst har en saa opret Stilling
som for at maales med sin Søster-Tvilling
og dog et Fald: saa Skymulm mig ommørkner
og nærved Kanaans Land forgaar min Sjæl i Ørkner.

Al Ting er fast. Dog: samle til et Hele
de mange kære, kendte Enkeltdele,
det er til sidst en meningsløs Bestilling.

Thi nøgen, i en Haarvæxt mørk og svær,
er denne Skabning vel en Trone værd
og anslaar kun sig selv til nogle Skilling.