VAR SKYLDEN MIN -

✂ VAR Skylden min, var Skylden min
at hendes Ømhed drog mig?
Hun passede mig op ved Sti'n
og hjem til sig hun tog mig.

✂ Saa listig ledte hun mig ind,
mens imod Støj hun vared:
"Min ækle gamle Gnavepind
er over Fjorden faret."

✂ Hvis nogen her bebrejder mig,
jeg gik med Næstens Kone,
lad ham i mit Sted stille sig
og ta' en lav're Tone.

✂ En Skjættekam han brugte tit
imod den arme Kvinde,
at hun saa snød sin Stodder lidt,
bør det bebrejdes hende?

✂ Jeg bander ham af Hjærtens Grund,
mens Kys paa Kys jeg plukker,
thi hendes villigrakte Mund
var sød som Kandissukker.

✂ Det var en Mandagskvæld hun drog
mig til sig hist paa Næsset,
men da jeg hjemad Vejen tog,
laa Tirsdagsdug i Græsset.