Indhold
- JAWN HUMØR.
- SANG FRA GRUBEN.
- TIL EN REJSENDE BRUD.
- TIL PETER NANSEN. FESTTELEGRAM.
- JENS VED Æ BÆK.
- TO FORKYNDERE.
- TIL EN PLOV KAMMERAT.
- VIGGO HØRUP.
- DORRES SANG. GAMMELT MOTIV.
- LIMFJORDEN.
- SVALEN.
- DER SO TOW KRAGGER.
- IMELLEM TO MØRKE HØJE.
- DEN JYDSKE FORSKNINGS OLDERMAND H. F. FEILBERG.
- VED ENGSØEN.
- RINGEN.
- EN LYSTIG SANG. SKOTSK MOTIV.
- BONDEN OG SKRÆDDEREN.
- AUTOGRAFSAMLER.
- AN' VÆVER.
- TRINES KO. JULEAFTENSTEMNING.
- MEJERIST ESPER ANDERSEN, JEBJÆRG.
- FORAARSTEGN.
- PAA KJÆRE GRAVE.
- GAMMEL KA BAKK.
- MORS ROK.
- VED BJØRNSONS DØDSLEJE.
- PJALTE-KREJSTEN.
- KRITIK.
- KJESTEN OG KRÆN KRESTEN.
- HØSLETS-VISER. MORGEN FØR SLAGET.
- DEN BLANKE A A.
- SLAAKARLE.
- JENS KUK.
- HUMLEBO.
- SØNDAG I MORGEN.
- KIRKEN.
- VOR BARNDOMS BÆK.
- AAKJÆR.
- KAPHYW. EN OLDTIDSMIND.
- DEN DØDE LÆRKE.
- DR. S. RAMBUSCH. VED HANS FLYTNING FRA SJØRUP TIL AALBORG.
- MILITARISMEN.
- DA Æ BJÆRMAND KAM.
- FORLADT.
- TIL SALLINGS HUSMAND.
- PER SMED.
- HØSTMARCH.
- EN JULEGJÆST.
- JULEAFTEN.
- JULENEG.
- PIGER PAA ENGEN.
- NYTAAR.
- KRÆN DEJLER.
- H. F. FEILBERG.
- ENSOM.
- DE FATTIGES JUL.
- JULEHILSEN TIL 'NAVERNE' I ZÜRICH
- PIGEN PAA DIGET. TIL EN GÆLISK MELODI.
- STORKEN.
- KAALFOLK.
- A GLEMMER Æ AALLE I MI DAW -
- RÆBILD-KANTATE. DEN KJÆRE BRUNE HEDE.
- MORGEN.
- AFTEN.
- FREDLYSNING.
- EN BETLE HAAR.
- SANG TIL DEMOKRATIET.
- SVAMPEJAGT.
- TIL EN MØLLERDATTER.
- TIL PETER SABRO.
- ZACHÆUS.
- VRØD-I-VRONT OG MARI STONT.
- BØRN FRA GYDEN.
- SÆDEMAND.
- UNG VISE.
- GAMMEL JEHANNES HANS NØJESVIS.
- HANS KAARSBERG.
- LANDARBEJDER-SANG.
- LILLE EDITH.
- BRYLLUP.
- SØLVBRYLLUP.
- VED SUSAAEN.
- GODT MOD!
- TRE KRIGSDIGTE. MILITARISTEN TALER:
- DIPLOMATER.
- KEJSERENS GUD.
- SALME. (AF 'JENS LANGKNIV'.)
- HILSEN TIL ESBJERG
- NIELS BRANSAGER.
- JENS HANS HYWLBOR.
- SEJ M Æ, SKA VI MEJ I KRI?
- BARN OG MOR.
- INVALIDEN OG KRISTUS.
- BONDEFJOL.
- KJØRMES KNUD.
-
DE FIRE VINDE.
- NORDOVST.
- PAASKEØSTEN.
- SØNDENVIND.
- VESTENVINDEN.
- JENS HVAS. ET BLAD AF SALLINGS RIMKRØNIKE.
- MOR VED BRØNDEN.
- MAJNAT.
- BROEN.
- HAVREN.
- PAA SALLINGS JORD.
- POVL MED DEN TUNGE SKOVL.
- GYLDEN SOL.
- HUMLEBIEN.
- LANDSBYSMEDEN.
- EFTERAAR.
- SVIGTENDE SIGNALER.
- FRED!
- EVALD TANG KRISTENSEN.
- SPURVENE VED HELLIGGEJST.
- EN LANDSBY DØB E S.
- HISTORIENS SANG.
- OVERSÆTTELSER AF JEPPE AAKJÆR
- FRA SKOTSK.
DIGTE AF ROBERT BURNS.
- BURNS OM SIG SELV.
- TRODS ALT DET.
- FØDT TIL GRAAD.
- I DET FJÆRNE.
- HELLIG WOLLES BØN.
- DER BOED EN BONDE. Frit oversat.
- FINDLAY.
- JENNY I RUGEN.
- SKJØN NELLY.
- HVAD KAN EN UNG KVINDE.
- NANCY.
- DUNCAN GRAY.
- JOCK RAB.
- TIBBI DUNBAR.
- JOHN ANDERSON.
- O, LUK MIG IND -
- VAR SKYLDEN MIN -
- WOLLES VIV.
- EN SKRÆDDER I SENGEN.
- DE LYSTIGE TIGGERE.
- FRA ENGELSK.
- DEN NEDLAGTE LANDSBY. (Oliver Goldsmith.)
- TIL ENGLANDS SØNNER. (Percy B. Shelley.)
- I ER MANGE - DE ER FAA! (Shelley.)
- SYPIGEN. (Thomas Hood.)
- L'ANCIEN REGIME ELLER DET GODE GAMLE KONGEDØMME. (James Thomson.)
- DA GODSEJERNE APPELLEREDE TIL FOLKET. (G. K. Chesterton.)
- DET SYGE BARN. (R. L. Stevenson.)
- LILLE MIN MOR. (Rudyard Kipling.)
- MIT OG DIT. (William Morris.)
- NYAARS-GRY. (William Morris.)
- FRA FRANSK.
- FRA TYSK.
- FOR SKRANKEN. (Goethe.)
- ZIGEUNERSANG. (Goethe.)
- JEG FULGTE DYBT I SKOVEN IND. (Goethe.)
- VÆVERNE. (H. Heine.)
- HOLD DOG OP! (H. Heine.)
- JAMMERDAL. (H. Heine.)
- FILANTROPEN. (H. Heine.)
- DUELLER. (H. Heine.)
- BALTHASAR. (H. Heine.)
- HENSIGTSMÆSSIGHED. (H. Heine.)
- ROTTERNE. (H. Heine.)
- MAND OG KVINDE. (Alexander Petøfi.)
- SVÆRD OG LÆNKE. (Alexander Petøfi.)
- DEN VANVITTIGE. (Alexander Petøfi.)
- BJØRNEN I BERN. (Efter Fr. von Sallet.)
- VED KJEDLEN. (Ferd. Freiligrath.)
- OMSVÆRM OS KUN, FJENDER. (Arthur Fitzer.)
- ARBEJDERSANG. (Karl Henckell.)
- N R. 310. (Ditlev von Liliencron.)
- TORDENVEJRET. (Ditlev von Liliencron.)
- HANS SVÆRMER. (Ditlev von Liliencron.)
- FRA NORSK BONDEMAAL.
- FRA SVENSK.
- FRA VÆRMLANDSK.
- FRA SVENSK.
- FRA SVENSK RONDEMAAL.
Alle forekomster
WOLLES VIV.
✂
WOLLE Wattel hed en Mand,
der sad tilhuse syd for Junget;
han var en Knag med jævn Forstand
og slog sin Væv saa ret det runged!
Men Wolles Viv var mut og styg,
og Marri Hop var Mor til Raden.
En saadan Kvind som Wolle har
jeg gav sgi ej en Sysling for hind'!
✂
Hun har ét Øje, ikkun ét,
- en Kat har to af samme Farve, -
fem fule Tænder plus en Stump,
dertil en Tunge som en Harve;
et Knurhaars-Skjæg om hendes Mund,
og hendes Næse truer Hagen.
En saadan Kvind som Wolle har
jeg gav jer ej en Sysling for hind'.
✂
Hjulbenet er hun, kalveknæet,
og halt - det kjendes paa Kadancen -
og vredet ud og vredet ind
kanske til Fordel for Balancen.
En Pukkel har hun paa sit Bryst,
en Tvilling til den paa sin Skulder.
En saadan Kvind som Wolle har,
jeg gav sgi ej en Sysling for hind'.
✂
Den gamle Kat ved Arnens Ild
er ren i Skind og net i Væsen,
men-Wolle Wattels sure Kvind
paa Muffedissen tørrer Næsen;
en Næve som en Kaste-Skovl,
et Fjæs der vilde smudske Bækken.
En saadan Kvind som Wolle har -
nej, om jeg gav en Sysling for hind'!