Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind FRA: Quaade, George Joachim (1868-04-10)

har ved meget æret Privatskrivelse af 1ste d. M. 1) underrettet mig om, at Hans Majestæt Kongen var rede til at følge de Antydninger, Grev Bismarck gjennem Herr von Thile havde givet mig til det nordslesvigske Anliggendes yderligere Fremme; og af det mig under 5te d. M. tilstillede Telegram 2) har jeg erfaret, at Deres Excellence billigede hvad jeg under Forudsætning af en saadan Allerhøieste Beslutning havde forberedet med Baron Mohrenheim. Jeg har ogsaa af dette Telegram forstaaet, at jeg kunde meddele Herr von Thile, at Hans Majestæt Kongen havde fattet ovennævnte Beslutning og at Hensigten var til dens Udførelse at s. 29benytte Hans Majestæt Keiseren af Ruslands Mellemkomst; og som Følge af disse Deres Excellences Meddelelser har jeg den 6te d. M. hos Herr von Thile og Baron Mohrenheim foretaget de Skridt, som have været Forudsætningerne for det ved min chiffrerede Skrivelse af s. D. 1) kortelig Meddeelte. Som Deres Excellence heraf vil have seet, yttrede Herr von Thile sin Tilfredshed med den Retning i hvilken hans Hentydning om Slægtskabsforhold vilde blive benyttet, og gjorde derhos opmærksom paa, at Sagen udfordrede den største Delicatesse og Discretion i Behandlingen, da Grev Bismarck ellers udsattes for at compromitteres, en Bemærkning, som jeg iøvrigt ikkun har anført for Fuldstændigheds Skyld. Her skal jeg tilføie, at Herr von Thile fremhævede i hvilken Grad Grev Bismarcks Forhold ved nærværende Leilighed var et Beviis paa hvor stor en Tillid Ministerpræsidenten havde til Deres Excellences ham bekjendte Loyalitet. Deres Excellence vil ogsaa have seet af min fornævnte Skrivelse, at jeg benyttede min Samtale med Herr von Thile til at constatere Rigtigheden af den i min Indberetning Nr. 17 2) indeholdte Gjengivelse af hans tidligere Meddelelse til mig. Dette skeete mundtligt. —