Quaade, George Joachim BREV TIL: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind FRA: Quaade, George Joachim (1868-05-05)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Grev Frijs.
Berlin, 5. Mai 1868.

Kjære Greve,

Vedkommende maa blive her idetmindste til Torsdag Aften den 7de.

Ifølge den Opfordring De gjennem mig gjør ham ved Deres Brev af 30te, antager jeg, forudsat at Planen overhovedet følges, at De venter med at sende noget Papir indtil han kommer, og saaledes ikke følger min under 1ste d. M. yttrede Mening, hvilken jeg ikke havde udtalt dersom Tingene dengang havde stillet sig saaledes for mig som nu. De stilles. 87sig imidlertid endnu noget uklart for mig. Derfor maa jeg vente med at skrive.

Denne Uklarhed har imidlertid Intet at gjøre med mit Bogstav-Telegram af idag. 1)

Nu troer jeg dog endelig at al Uro og Snak ifølge Krigs- ministerens Reise er forbi. Ganske nylig omtalte endnu den ovennævnte Vedkommende for mig, at man her ikke vilde lade sig overbevise om at der intet havde været under; men senere har en Collega af mig sagt mig, at Thile havde yttret til ham, Trediemand, at den pr. Regjering lige fra Begyndelsen af havde havt den til de virkelige Forhold svarende Mening om Sagen.

Jeg haaber nu at Vedkommende kommer afsted til den fastsatte Tid, men det kan ikke bestemmes definitivt før samme Dag.

Quaade.

Afskrift.