Quaade, George Joachim BREV TIL: Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev FRA: Quaade, George Joachim (1870-07-30)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehn.
Fortrolig.
Berlin, 30. Juli 1870.

Deres Excellence,

Til min allerærbødigste Indberetning af iforgaars skal jeg herved have den Ære at tilføie nogle Enkeltheder, som jeg har ventet paa at kunne meddele ved en aldeles sikker Leilighed. — Grev Bismarcks Samtale med mig ved den omhandlede Leilighed havde, som bemærket, deels den almindelige s. 589politiske Situation og deels det nordslesvigske Spørgsmaal til Gjenstand. I sidstnævnte Henseende har jeg Følgende at tilføie.

Jeg kan forudsætte, at det har været indlysende for Deres Excellence, at naar jeg et Sted i min ovennævnte Beretning har brugt Udtrykket »andensteds«, har jeg hermed meent Kongen af Preussen. Det er, saaledes som det fremgaaer af mangfoldige tidligere Meddelelser fra mig, i Kongen af Preussens eiendommelige Opfattelse, at Grev Bismarck og flere Andre stedse have sagt mig, at den væsentligste Hindring for en Ordning af det slesvigske Spørgsmaal maa søges. Dette gjentog Grev Bismarck nu atter, men han tilføiede, hvad han aldrig har sagt mig tidligere, at Kronprindsen af Preussen nærede andre Anskuelser end Kongen, med Hensyn til Bevarelsen for Preussen af Sundeved og Als. Han kunde ikke afgjøre, sagde han, om denne Opfattelse var en selvstændig og oprindelig Opfattelse hos Kronprindsen, eller om Hs. kgl. Høihed muligen først efterhaanden var bleven stemt i denne Betning ved Paavirkning af Kronprindsessen.

Mere har jeg ikke at tilføie forsaavidt særligt det nordslesvigske Spørgsmaal angaaer, men jeg skal dog for yderligere Tydeligheds Skyld bemærke, at naar Forbundskantsleren har omtalt de tydske Sydstaters Holdning ved nærværende Krigs Udbrud og antydet de fordeelagtige Følger, denne Holdning senere kunde have for disse Stater, saa har jeg ikke opfattet disse hans Yttringer som om der deri laae en Opfordring til at Danmark skulde følge disse Staters Exempel ved at tage Parti for Tydskland. Min Opfattelse var den, at Grev Bismarck vilde indirecte lade mig forstaae, hvad han ikke vilde udtale anderledes, at naar det lykkedes Danmark at holde sig neutralt, kunde de hidtil for en tilfredsstillende Ordning af det slesvigske Spørgsmaal bestaaende Hindringer tabe deres Styrke.

Om og hvormeget dette betyder, maa jeg lade staae ved sit Værd.

s. 590Forbundskantslerens Udtalelser om den europæiske Situation angik Tydsklands Forhold til Frankrig, idet de navnlig gik ud paa at vise, hvorledes den franske Politik i meget lang Tid havde havt til Formaal ved Hjælp af Preussen at forskaffe Frankrig snart større snart mindre territoriale Fordele. Han omtalte saaledes ikke alene det af mig tidligere omhandlede Udkast til en offensiv og defensiv Alliance mellem Preussen og Frankrig samt det i vedlagte Avisudsnit særligt omhandlede franske Tilbud fra Aaret 1866, men ogsaa, at han selv, lige siden Aaret 1855, da han var preussisk Forbundsgesandt i Frankfurt, havde været deels i umiddelbar og deels i middelbar Forbindelse med Keiser Napoleon, fra hvem han saaledes havde modtaget talrige Tilbud, hvorved Preussen, som saadant, havde kunnet vinde Betydeligt i Magt, mod at Frankrig vandt tilsvarende Fordele; men da de Forøgelser, Preussen skulde vinde, tildeels maatte kjøbes ved Offre af tydsk Territorium, vare hine Tilbud ikke blevne tagne tilfølge. Jeg forstod nogle af Forbundskantslerens Yttringer som om hans Hensigt var, at jeg deraf skulde uddrage den Slutning, at det var i hans ovennævnte mangeaarige Forbindelser med Keiser Napoleon, at han havde fundet Støtte for den Tryghed, hvormed han, tiltrods for Englands Forestillinger, havde begyndt og fortsat Krigen mod Danmark i 1864.

Da jeg iforgaars forlod Grev Bismarck, mødte jeg den herværende russiske Gesandt, Herr Oubril, som begav sig til Forbundskantsleren. Bemeldte Gesandt besøgte mig idag for at sige mig, at Forbundskantsleren for ham havde udtalt sig tilfreds med Danmarks Stilling og yttret, at dette Lands Neutralitet vilde kunne bidrage til en antagelig Løsning af det slesvigske Spørgsmaal. Men Herr Oubril tilføiede, at medens han paa den ene Side var overbeviist om, at Neutraliteten var den klogeste Politik, Danmark for Øieblikket kunde følge, maatte det dog paa den anden Side erkjendes, at der ikke var særlig Anledning til at stole paa Løfter. . . .

s. 591Jeg har igaar i Fortrolighed meddelt Herr von Thile Afskrift af Deres Excellences Depesche Nr. 13 af 25nde d. M.

• • •

Quaade.

Depeche Nr. 35, modtaget 1. August? 1870. Modtagelsesdatoen synes senere tilføjet af Vedel.