Quaade, George Joachim BREV TIL: Vedel, Peter August Frederik Stoud FRA: Quaade, George Joachim (1870-10-21)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Direktør P. Vedel.
Berlin, 21. October 1870.

Kjære Vedel,

. . . Hvad det slesvigske Spørgsmaal angaaer, er jeg i alt Væsentligt enig med Dem, kun maa jeg tilføie, hvad jeg iøvrigt troer, at De ogsaa vil være enig med mig i, at der vel ingen Spørgsmaal kan være om at Baggrunden eller det Canevas hvorpaa alt hvad der vedrører hiint Spørgsmaal, tegnes eller fastsættes, maa være Nødvendigheden af at lægge alle vore Forhold til Preussen eller Tydskland saaledes tilrette, at vi i Fremtiden kunne leve i Fred og paa muligst god Fod med vor Nabo.

De har Ret i at en erklæret og garanteret neutral Stilling ikke betyder overmaade Meget. Men den i Forveien givne neutrale Stilling kan under visse Forhold være meget god baade indad og udadtil for en lille Stat, og i hvor lidt end Garantien betyder under ret alvorlige Forhold, saa afgiver den dog senere, naar der efter en Krig skal sluttes Fred, et godt Papir til Udgangspunkt, og Freden skal jo ogsaa skrives paa Papir. Og jeg maa ogsaa bemærke, at efter min Menings. 770er det ikke afgjort at vor Neutralitet vilde være rettet mod Preussen. Jeg veed ikke om Preussen har meer Fordeel af at have os til Allieret end af at have os til neutral Nabo. I første Tilfælde skal det forsvare os; men i sidste Tilfælde vilde det have Grund til at regne paa, at vi ikke blev dets Modstander; og i en Krig mellem Preussen eller Tydskland og en anden Stormagt, har Preussen og Tydskland overmaade megen Nytte af at vore Havne og øvrige Territorium ere frie. Det er jo vel muligt at Folkeretten efterhaanden naaer til at forbyde Angreb paa privat Eiendom til Søs; men Blocade vil vistnok altid blive et Krigsmiddel. At vi have Colonier kan jo blive en Vanskelighed, men Colonierne kunde jo, incl. Bilandene, forsaavidt dette Sidste skulde være fornødent, undtages.

49

Men hvorom Alting er skulle vi jo endnu ikke handle, men kun tænke.

Jeg glemte ovenfor ved Spørgsmaalet om Slesvig at bede Dem læse en Artikel om det nordslesvigske Spørgsmaal i et af de sidste Numre af »Grenzboten«, jeg troer det Numer som er udkommet i Slutningen af forrige Uge. Læs ogsaa en Artikel i Cölnische Zeitung fra, jeg troer, i Tirsdags om Luxemborg. Den har krydset sig med en Artikel i Dagbladet for sidste Tirsdag, som berører samme Gjenstand. Jeg antager, at De, ligesom jeg, allerede ved Læsningen af Artiklen i Cölnische Zeit., strax vil see, om De end ikke tidligere har tænkt derpaa, at Spørgsmaalet om Luxemborg, som udentvivl vil komme for, kan af de garanterende Magter, eller af nogle af dem f. Ex. Rusland og England, bruges som Underhandlingsgjenstand for Ordningen af det slesvigske Spørgsmaal. 1)

Vor Rigsdags nuværende Physionomie giver Anledning til mange Betragtninger. Hvor er nu Magten hos os? Dets. 771forekommer mig imidlertid at man hidtil ikke synes at ville nu gaae meget radicalt tilværks. Ialfald haaber jeg at dette maatte kunne hindres. . . .

G. Quaade.

P. Vedels Privatpapirer.