Falbe, Christian Frederik BREV TIL: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind FRA: Falbe, Christian Frederik (1868-05-15)

Kammerherre Falbe, Gesandt i Wien, til Udenrigsminister Grev Frijs.
Wien, 15. Mai 1868.

I Depeche af 9de Dennes behager det Deres Excellence at yttre, »at jeg fuldstændigt har misforstaaet Deres Depeche Nr. 8, naar jeg har troet, i den at finde en Tilbagekaldelse af de Anker, som Nr. 7 havde indeholdt — men at Deres Excellences Dom om min Handlemaade kun var motiveret ved hvad min egen Beretning Nr. 7 meddeelte o. s. v. Da det er lykkedes mig ved mine senere Beretninger at bevise, at jeg ikke havde forsømt nogen af de Forskrifter, som Deres Excellencess. 116forskjellige Instruxer og senest Depechen Nr. 5 ¹Trykt som Nr. 424.) indeholdt, troede jeg vel at kunne modtage Deres Excellences i Depeche Nr. 8 udtalte »Tak for den fyldestgjørende Maade paa hvilken jeg havde sat Dem istand til at constatere Urigtigheden af min Henvendelse til den østerrigske Regjering,« som en Anerkjendelse af at min Handlemaade havde været correct. Paa den anden Side har jeg ikke skjult for mig selv og udtalt min Beklagelse af, at min første Rapport havde været mindre fuldstændig, saa at en øieblikkelig Tvivl under det pludseligt indtraadte Incidents havde kunnet opstaae i saa Henseende hos Deres Excellence.

8*

Saameget mere maatte det overraske mig paa det Ubehageligste, at Ministeriet har fundet Anledning til, ved at komme tilbage paa denne Gjenstand, ligesom at fornye den i Depechen Nr. 7 udtalte ugunstige Dom. Jeg turde vistnok fra min Side fra første Færd have gjort Regning paa, at Ministeriet, istedetfor at udtale en saadan i Tillid til fremmede og alt andet end venskabeligt sindede og i Sagen uinteresserede Diplomaters Paastande, for hvilke ingen Reviser forelaae, havde viist mig den Tillid og det Hensyn, at indhente min Erklæring, forinden Det udtalte sin Bedømmelse. Endnu mere krænkende for mig er det, at Ministeriet paany vil udtale en Beklagelse og Bedømmelse over, hvad jeg burde og kunde have sagt i en Ordvexel med Baron Reust, der, som alt gjentagent bemærket, kun varede nogle Øieblikke. Naar Høisamme vil gjennemgaae mine Rapporter vil det sees, at jeg ingen passende Leilighed har forsømt, til at præcisere den kongelige Regjerings Stilling til en mulig Indvirkning paa de slesvigske Forhandlinger fra det østerrigske Cabinets Side, og Deres Excellence har gjentagent udtalt Deres Tilfredshed. Naar der derefter ikke kunde være nogen Tvivl hos mig, om at Baron Reust, som ogsaa skeet er, fastholdt hiint Standpunkt, vilde en Paamindelse derom i det Øiebliks. 117have grændset til Taktløshed fra min Side. Naar dertil min paafølgende Rapport Nr. 8 ¹Trykt som Nr. 442.) læses med nogenlunde Opmærk- somhed vil Ministeriet see, at jeg benyttede den Anledning Rigskantsleren gav mig inden Afsendelsen af hans Depeche til Grev Wimpffen, til paany at holde ham hiint Standpunkt for Øie.

Derimod vil Deres Excellence ikke kunne frakjende, at baade Ministeriet og Kammerherre Quaade have forladt det oprindelige og mig foreskrevne Standpunkt under Indtrykket af de i Berlin i Anledning af et forsætligt i Omløb sat Rygte gjorte Ophævelser. Jeg tillader mig i den Henseende at minde om, at Instrux Nr. 2 ²Af 1. Februar 1868. Utrykt.) paalægger mig netop, støttet til Kammerherre Quaades Forlangende, at sondere Terrainet her for en Paavirkning fra Østerrigs Side — at Depeche Nr. 3 ³Trykt som Nr. 404 a.) udtaler, at det har været den kongelige Regjering behageligt, at Baron Beust ikke glemmer Prager-Freden, og at den ikke kan eller vil hindre nogen Regjering fra af egen Drift at gjøre Skridt for Spørgsmaalets Løsning — at Instrux Nr. 5 i ingen Henseende tilbagekalder de tidligere, tvertimod bekræfter dem i den Yttring: » — forbeholder jeg mig eventualiter at henstille til den østerrigske Regjering . . . ⁴Udeladelsen her foretaget af Falbe.) at antage sig mere activt denne Sag.« —

Falbe.

Depeche Nr. 17; med Grev Frijs’ Ilaand findes paa Forsiden følgende Paategning:

Bemeldte Depeche henlægges til Akterne uden Besvarelse. —

Kbhvn. 29/5, 68. —

C. E. Frijs.