Udenrigsministeriet, BREV TIL: Krigsministeriet FRA: Udenrigsministeriet (1870-08-10)

Udenrigsministeriet til Krigsministeriet.
Fortroligt.
Kjøbenhavn, 10. August 1870.

Under 31te Juli har Krigsministeriet fortroligt underrettet Udenrigsministeriet om de militaire Foranstaltninger til- lands, der under de forhaandenværende Omstændigheder vare trufne af Krigsbestyrelsen, navnlig med den Hensigt, at de kongelige Gesandter herfra skulde instrueres saaledes, at de i fornødent Fald kunde oplyse de vedkommende Regjeringer om Character en og Betydningen af disse Foranstalt- ninger. Da det imidlertid er Udenrigsministeriet bekjendt, at der efter Modtagelsen af ovennævnte Skrivelse af Krigsbestyrelsen er truffet nye og mere omfattende Foranstalt- ninger, og da det selvfølgelig ikke kan lade sig gjøre at give Gesandtskaberne Oplysninger, som ikke længere stemme med Forholdene, imødeseer man yderligere Meddelelse, der supplerer det Fornødne, før man kan see sig istand til at udfærdige et saadant Circulaire.

P. Vedel.

Af Krigsministeriets fortrolige indkomne Sager 1870.