Quaade, George Joachim BREV TIL: Vedel, Peter August Frederik Stoud FRA: Quaade, George Joachim (1870-07-22)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Direktør P. Vedel.
Berlin, 22. Juli 1870.

Kjære Vedel,

Begivenhederne trænge sig frem med en saadan Hurtighed, at det, siden De skrev Deres Brev af 19de, er bleven overflødigt for mig, at opholde mig ved de to første i Begyndelsen af dette Brev opstillede Punkter; thi efter Bladene kan jeg antage, at Krigstilstanden nu er bleven notificeret i Kbhvn., ialfald af Preussen. Jeg gaaer altsaa strax over til Nr. 3, ved hvilken Leilighed jeg dog ogsaa skal omtale Nr. 2 forsaavidt Art. 5 nævnes deri.

Efter min Mening have vi aldrig befundet os i en saa vanskelig Stilling som den nærværende. Betragtninger til Støtte herfor kan jeg forbigaae. Jeg skal kun, om end til Overflødighed, nævne een, nemlig den, at Ingen, ialfald her, har rigtig Tro til os. Egentlig er dette jo ganske naturligt; thi vi skylde dem intet Godt, og det vide de; men just derfor bliver Sagen saa overordentlig vanskelig.

Imidlertid tænker jeg, som De, at man her vil betænke sig paa at bringe den offentlige Mening imod sig ved sin Fremgangsmaade mod os; og det saamegetmeer som man, ifølge den Maade hvorpaa Krigspræliminarierne ere blevne manipulerede fra fransk Side, saavidt jeg kan see, har denne Mening for sig i Øieblikket. Jeg troer ogsaa at de andre Magter, navnlig England og Rusland gjøre Alt for at localisere Krigen, og saaledes vil Non-Interventions-Principet, som vi hidtil have liidt saameget af, maaskee nu komme os tilgode.

Naar imidlertid de nævnte Magter have dette Øiemed, saa frygter jeg for at Rusland ligesaalidt som England ville for Øieblikket besvære deres Bestræbelser herfor med vort specielle Anliggende. Ved Siden heraf er desværre mit Haab aldeles svundet om at Preussen skulde ville gjøre os Tilbud; dette har jeg alt udtalt i et Brev til Ministeren som K.herre Krag har medbragt, men som injuria temporum først ers. 518kommen til Kbhvn. i Onsdags. ¹Brev af 16. Juli 1870; altsaa først modtaget Onsdag 20. Juli. Trykt som Nr. 745.) Ja jeg maa endog sige, at jeg nu hellerikke troer, det vilde være muligt for os at faae hvad jeg har kaldet materielt sikkrede Løfter for vor Neutralitet. Dette er ikke fordi vi have tøvet med at erklære os. Det er klart at vi, med vor geographiske Conformation og Beliggenhed, ikke kunne, som Holland, løbe til en Neutralitets- Erklæring. Men saadan som Stemningen siges at være og rimeligviis ogsaa er i hele Tydskland, og efterat man har faaet Vished om at Sydstaterne gaae med Preussen, saavelsom om at de, som jeg maa antage ifølge disse Staters herværende Repræsentanters Udtalelser og især deres Holdning, gjøre det oprigtigt, bliver vor Neutralitet ikke saameget værd som tidligere. Men dette hindrer ikke, at jeg bestandig er af den Mening at vi bør udtale Haabet om Reparation. Der er i disse Dage bleven udtalt for mig fra preussisk Side, at nu havde det Øieblik nærmet sig da det slesvigske Spørgsmaal kunde ordnes for os. Jeg maa rigtignok tilføie, at denne Udtalelse ikke kom fra en stor Personage; det var kun en forhenværende sachsisk Legationsraad der udtalte sig saaledes, og Forudsætningen var naturligviis, at Preussen eller Tydskland seirede; men bemeldte Leg. Secretair, en Baron Lindenau, er en fornuftig Mand der tidligere altid har været os velsindet, og han er nu ansat i Bundescanzleramt; hvortil kommer at Udtalelsen stemmer med hvad Bismarck har yttret for mig engang i 1866 i en Samtale, hvorom jeg har indberettet den 18de Mai s. A. under Nr. 28 ²Akter I, 176—80.). Det er nu vel saa, at vi have maattet erfare, at Bismarck ikke lægger megen Vægt paa hvad han har sagt eller lovet før Sadowa, og saaledes er det jo vist nok, at det maaskee ikke nytter at vi udtale Haabet, men skade kan det da ialfald ikke, og jeg mener derfor saameget meer, at vi skulle gjøre det, som vis. 519senere kunne bruge den Maade hvorpaa vor Udtalelse er bleven optaget.

De vil see af det Foregaaende, at mit Indtryk er at man her ikke vil give Saameget for vor Neutralitet som man maaskee troer i Danmark.

Under disse Omstændigheder troer jeg ikke, vi bør gjøre vor Neutralitets-Erklæring for tør. Objectiv maa den jo være; men naar vi ledsage den med Udtalelsen af et Haab, altsaa vise Tillid til Vedkommende, og naar der er Mulighed for at man kunde nægte den Anerkjendelse eller fremsætte Indvendinger mod enkelte Punkter deri, saa maa den ikke være uvenlig i Formen. Jeg erindrer ikke nøiagtigt Neutralitets-Erklæringen fra 1859 og har i Gesandtskabets Archiv kun fundet en trykt Meddelelse derom til Rigsraadet uden Bilag eller anden Detail.

Derimod erindrer jeg den fra Krimkrigen og navnlig de Vanskeligheder Sverrig havde.

Vor Neutralitet maa jo, naar vi skulle kunne holde den, være passiv, ligesom den Gang. Vi kunne ikke gjennemføre en væbnet Neutralitet, og Enhver maa indsee, at dersom f. Ex. Frankrig skulde sende en Flaade til Kbhvn. og forlange Fyen udleveret, saa kunne vi ikke godt erklære Frankrig Krig og følge den Politik som kom os saa dyrt at staae i 1807 da Engelskmanden kom. Det troer jeg man indseer her. Jeg skulde næsten ogsaa troe at man vil finde sig i at vi holde vore Havne aabne, med Undtagelse af Kbhvn. (og Christiansø), ligesom i 1854 og 55, for Krigsskibe. Men hvad Kul angaaer, er jeg ikke paa det Rene. Af Bilaget ¹Intet Bilag findes nu vedlagt.) vil De see at man her betragter Kul og Kokes som Krigsfornødenheder. Derfor ere de jo ikke Krigscontrebande. Men det er et meget vanskeligt Punkt, og skjøndt jeg har erkyndiget mig, kan jeg dog endnu ikke yttre mig bestemt derom. Vi staae ikke til Preussen som til Rusland i 1854, og Preusserne er af megets. 520strict Natur, naar det gjælder deres Fordeel, saa her frygter jeg Indsigelser. Naar jeg nu resumerer hvad jeg har nedskrevet, saa vil De finde mine Svar paa de af Dem opkastede Spørgsmaal blandt følgende Punkter.

1. Vor Neutralitets-Erklæring maa udgaae snarest muligt.

2. Preussen giver os for Øieblikket intet Positivt derfor.

3. Rusland eller England skaffe os intet Saadant.

4. Preussen vil ikke gjerne forspilde den Stilling i den offentlige Mening det troer at have ved at overfalde, brusquere eller provocere os, og maaskee derfor ikke være saameget streng i sine Fordringer.

5. Rusland og England ville forhaabentlig hjælpe til at moderere disse Fordringer.

6. Vor Erklæring kan blive som den under Krimkrigen, men med Hensyn til Kul er jeg endnu i Uvished. Under Krimkrigen var der stort Kuloplag i Kiel, og mod et lignende Kuloplag i en dansk Havn nu frygter jeg for alvorlige Indsigelser.

7. Vi skulle udtale Haab om Reparation.

De seer, jeg har ikke talt om Frankrig. Her kunne vi ogsaa møde Vanskeligheder. Naar Frankrig blokerer de tydske Østersøhavne, er det ikke tjent med, at hele den nordtydske Ind- og Udførsel gaaer gjennem Jylland og Øerne; men dette kan maaskee hjælpe os hos Preussen.

De vil af Bladene have seet, at den preussiske Escadre er gaaet ind i Wilhelmshaven. Den er altsaa for vort Vedkommende hors de cause for Øieblikket.

Jeg modtager i dette Øieblik, Kl. 53/4, Telegrammet af idag. ¹Trykt som Nr. 769.) Jeg veed ikke om jeg kan træffe nogen i U. M. i Eftermiddag, men agter hellerikke directe at gjøre Telegrammet til Gjenstand for Meddelelse, medmindre jeg skulde skjønne,s. 521at [det] var nødvendigt eller særlig nyttigt. Men jeg udtaler mig i ethvert Tilfælde personligt derefter.

G. Quaade.

P. Wedels Privatpapirer. — En i Formen noget afvigende Koncept findes i Quaades Privatpapirer; i Randen af denne staar: Chiff. Med Hensyn Kul synes engelsk Neutr. Erkl. at give Veiledning, hvilken Bemærkning svarer til et Telegram fra Quaade til P. Vedel afsendt fra Berlin 23. Juli Kl. 2.50. (U. A. Pk. vedrørende Danmarks Neutralitet 1870-1871).