Quaade, George Joachim BREV TIL: Vedel, Peter August Frederik Stoud FRA: Quaade, George Joachim (1870-06-13)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Direktør P. Vedel.
Berlin, 13. Juni 1870.

Kjære Vedel,

Jeg har aldeles intet Nyt at meddele idag, men jeg vil dog ikke forsømme den Leilighed jeg har ved Grosserer Adlers Reise imorgen, til at takke Dem for Deres Brev, og derfor allerede nu at give Dem de ringe Bidrag jeg har til Besvarelsen af det Spørgsmaal De forelægger mig med Hensyn til det Indtryk Sammensætningen af det nye Ministerium gjør her. Det er ikke Meget, jeg kan sige Dem; thi flere Colleger have været bortreiste i nogen Tid, andre ere i disse Dage fraværende, og dette Altsammen blandt de Ikke-tydske, saaat jeg, da jeg ikke seer meget til de tydske, der saaat sige ere aldeles optagne af deres Forbundsraad eller Toldforbundsraad, ikke har havt Leilighed til at tale med Mange om Sagen. De Eneste jeg har talt med derom ere Loftus og Thile. Loftus gik bag over ved at høre, at Hall var en af de nye Ministre. Han havde seet Navnet i Telegrammerne og spurgte mig, om det var den samme Hall. Thile som jeg, efterat have modtaget Depeschen om Ministeriets Dannelse, gik til forat meddele ham den nye Combination, var ret fornuftig. Han erkjendte, at Halls Politik, i hvad man nu end, enten fra det ene eller det andet Standpunkt, kunde sige derom, ikke maatte bedømmes uden i Forbindelse med de historiske Begivenheder, navnlig med Frederik den VII Død i hiint skjæbnesvangre Øieblik; og var endog god nok til at sige, at var Frederik VII ikke død netop dengang, vilde meget Ondt været sparet ikke alene os men ogsaa Tydskland, hvorved jeg ikke kunde lade være at bemærke, at i hvorledes man nu end bedømte den danske Politik, entens. 457Halls eller andre Danskes, saa kunde man dog, ialfald efter hvad figura nu viser, ikke sige at Preussen havde havt Skade deraf. Hvad Thiles personlige Indtryk angaaer, troer jeg saaledes ikke, at der deri er Nogetsomhelst, som skulde gjøre vor herværende Stilling anderledes end før, men hans Indtryk er kun hans, og vi vide jo desuden tilstrækkeligt af Erfaring, at disse Folk, i hvad de beslutte eller foretage, ikke lade sig bestemme af Andet end hvad de finde »expedient«, og naar det passer i deres Kram at gjøre gjældende paa andre Steder, at vor Regjering er saaledes sammensat, at man har Ondt ved at komme ud af det med os, saa maae vi være belavede paa, at de gjøre det; og det beroer da paa, om de paa hine Steder kunne komme igjennem dermed. Jeg troer det er godt, at der for Øieblikket Intet foreligger, som netop skal gjøres nu. . . .

Hvad Loftus angaaer, saa giver jeg ikke Meget for hans Steilen, og han blev ogsaa strax tam, da jeg mindede ham om hvorlænge Russell, Paget, og mange andre Englændere havde forhandlet med Hall paa en saadan Maade, at denne aldeles ingen Grund havde til at troe, at de misbilligede hans Politik.

See dette er alt hvad jeg for Øieblikket kan sige Dem; men i det Væsentlige troer jeg ikke, jeg vil senere kunne sige Dem synderlig Mere. I det Store betyder det forresten efter min Mening ikke Saameget hvad man siger her. Her handles kun efter »expediency«, og de gjøre Intet »pour nos beaux yeux«. (Her vil jeg dog i Parenthes bemærke, at jeg, tiltrods for dette mit Skudsmaal, dog altid mener, at vi bør stille os saa godt som muligt med Preusserne). Derimod er det især paa andre Steder, nemlig i Paris, London, Petersborg, at det er vigtigt, at Indtrykket bliver saaledes, at hvad der efter Omstændighederne kunde blive gjort herfra, ingen Virkning faaer.

De maa her tillade mig en lille Digression, hvis Gjenstand forresten ikke er ganske fremmed for hvad vi her omtale,s. 458idet jeg beder Dem, hvis De kan, at besvare mig følgende Spørgsmaal.

Jeg saae forleden David, der reiste herigjennem fra Vien, og han sagde mig, at i de Dage da Kongen var i Tvivl om han skulde sanctionnere Forfatningen af 18de Nov., havde Paget telegrapheret til London og bedet om Raad, og at man da derfra havde tilraadet Sanctionneringen. Er dette virkelig sandt, saa mener jeg, at det er af meer end historisk Betydning. Jeg troer ikke det er nødvendigt for Dem, forat opklare denne Ting, at tale med David derom eller at sige ham, at han er min Hjemmelsmand, og jeg vilde derfor ikke gjerne, at De skulde gjøre dette. . . .

G. Quaade.

P. Vedels Privatpapirer.