Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind BREV TIL: Vedel, Peter August Frederik Stoud FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1868-04-07)

Udenrigsminister Grev Frijs til Direktør P. Vedel.
Kjøbenhavn, 7. April 1868.

Igaaraftes modtog jeg følgende Chiffertelegram fra Quaade, »Var det ikke godt at telegraphere til Paris om Krigsministerens Reise?

Quaade.

Hvad selve Spørgsmaalet angaaer da vil Raasløff, hvis han er taget directe til Paris kunne være der idag og jeg indseer ikke hvad der skulde telegraferes Andet end at han ikke har det ringeste politiske Opdrag, hvilket jeg alt udførligt har tilskrevet Moltke tilligemed Beklagelsen over at jeg ikke har kunnet gjøre ham Selskab, hvortil jeg snart kan trænge ligesaa meget som han gjorde, Verdensstadens Tummel er det eneste Middel til at forfriske mig ligesom jeg troer

2*

s. 20at dette vil være Tilfældet med Raasløff og er jeg for mit personlige Vedkommende overbeviist om at det er et bedre homøopathisk Middel end de der sædvanligen anvendes, thi jeg har gjentagende ad Erfaringens Vei deels i min private Virksomhed deels i den offentlige vundet den Erkjendelse, at naar man nedtrykkes af Bekymringer over at Alting gaaer daarligt, intet Fremskridt skeer men snarere en Tilbagegang, da er intet Helbredelsesmiddel slettere end at ville søge Trøst i Ensomheden, eller i Betragtning af Naturen, hvorimod Synet af den livligere Bevægelse i Verdens Hovedstad Paris altid paa mig gjennem den sig uvilkaarligt og ligesom gjennem Følelsen paatrængende Erkjendelse af hvilken liden Myre man er i den store Huusholdning har gjort mig det klart og indlysende saavel for Forstanden som for Følelsen, at det er Arbeidet, dette være nu stort eller lidet, som er Menneskets Hovedbestemmelse, at Hovedtilfredsstillelsen ligger i selve Arbeidet ifølge Naturens Lov — uden Arbeide ingen Tilfredshed mulig for Mennesket og vil man for meget tænke over Resultaterne eller Udbyttet af Ens Arbeide, da beskjæftiger man sig ogsaa med Noget hvorover man ingenlunde er fuldraadig, og det er selvfølgelig at man da vil være udsat for megen Skuffelse og ad denne Vei om ogsaa paa en anden Maade vil føle sig ligesaa utilfreds og ulykkelig som ved Intet at bestille. — At man, trods ikke Herre over Udbyttet af Ens Gjerning, dog maa samle saavel sin physiske som sin aandelige Kraft for at der kan være nogen chance for et heldigt Udfald, nægtes naturligviis ikke, kun at man erkjender kun for en Deel at kunne influere paa Stoffet. —

At telegrafere til Paris kan jeg derfor ikke see fører til Noget, hvorimod det næste Spørgsmaal bliver om vi kunne foretage Noget for at berolige den kjære Quaade som sikkerligen er ligesaa bekymret som Journalisterne ville fryde sig over Raasløffs Reise, thi det vil i den stille Uge kunne blive en lækker og frydefuld Spise. — Jeg vil foreslaae at han til Svar modtager — Ministeren skriver langt og udførligt idags. 21— hvilket ogsaa skal skee, et Brev der med fuld Sikkerhed kan betroes Posten; ¹Der foreligger intet Privatbrev fra Grev Frijs til Quaade af 7/4 1868, men derimod et af 9/4, trykt som Nr. 457.) da denne Medicin muligviis ikke vil virke beroligende og dulmende nok, overlader jeg til Deres Eftertanke om De kan give en lille Tilsætning, der idet- mindste kan tilfredsstille indtil Hungeren kan stilles ved Brevets Modtagelse. Jeg skal komme op i Ministeriet henved 12 om det er mig muligt, ellers imellem 1 og 2, og saa for- færdelig haster vel ikke Svaret, endskjøndt Quaade muligviis har ventet Svar inat. —

C. E. Frijs.

. . . Skal man for Alvor berolige vor kjære Quaade og saaledes at han troer derpaa, da er der ikke anden Udvei end at trykke ham den paa Halsen: Raasløff skal benytte denne Fritid til at samtale om St. Croix Affairen med de Forskjellige. —

P. Vedels Privatpapirer.