Regenburg, Theodor August Jes BREV TIL: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind FRA: Regenburg, Theodor August Jes (1869-11-30)

Etatsraad Regenburg til Udenrigsminister Grev Frijs.
Kjøbenhavn, 30. November 1869.

Kjære Frijs.

Ved Valgene til det nordtydske Forbunds Parlament gjelder som bekjendt almindelig Stemmeret. Saadanne Valg afholdtes i Febr. 1867 og derved bleve afgivne

s. 281i Haderslev 1563 Stemmer hvoraf danske 918 tydske 645

i Aabenraa 987 „ „ „ 516 „ 471

i Sønderborg 775 „ „ „ 510 „ 265

i Flensborg 3484 „ „ „ 1863 „ 1648

Adressen til Kongen af Preussen, som blev afleveret i Novbr. d. A., og da den anholdt om Opfyldelse af Prag Tractatens Art. V, kun var tiltraadt af Dansksindede havde Underskrifter

i Haderslev „ 871

i Aabenraa „ 560

i Sønderborg „ 490

i Flensborg „ 1941

altsaa over Halvdelen af dem der ved en almindelig Afstemning kunne antages at møde. Thi vel var de indskrevne Vælgeres Antal i 1867 større end de virkelig Stemmendes nemlig for Haderslev 1919, for Aabenraa 1168, for Sønderborg 974 medens det for Flensborg ikke vides, men vel vil have staaet i Forhold hertil; men da 10 à 20 p. c. af de Stemmeberettigede altid paa Grund af Sygdom, Reiser og andet Forfald altid ere fraværende ved Stemmeafgivningen, saa kan allerede af denne Grund dette Tal ikke lægges til Grund ved Beregningen, og forsaavidt ved Afstemningen i Fbr. 1867 et Antal uden saadant Forfald er udeblevet, saa har det sikkert været Dansksindede, der gjerne havde stemt med deres Ligesindede, men ikke have vovet det af Frygt for de nuværende Magthavere.

Det maa nemlig erindres, at disse Stemmeafgivninger i Nordslesvig for Tiden foregaae under de for de Dansksindede ugunstigste Forhold, idet hele den offentlige Magt er dem imod og anvender sin Indflydelse til at trykke dem, og at Virkningen heraf stærkest føles i Kjøbstæderne, hvor Embedsstand, Militair og s. v. er samlet, og hvor Jordbunden ved en i Aarhundreder af en tydsk Embeds-, Præste- og Lærerstand fortsat Indvirkning er bearbeidet. Man vil da indrømmes. 282at de ovenanførte Tal indeholde et i høi Grad mærkeligt Beviis for de nævnte Kjøbstæders Danskhed.

Derimod afgive de nylig afholdte Communalvalg aldeles ingen Maalestok for Nationalitetsforholdene. Disse Valg foregaae nemlig efter Regler, der nylig ere indførte for at give det tydske Parti Overvægten. Medens tidligere Borgerstanden valgte, saa er Valgretten nu lagt i Hænderne paa dem der betale en vis Skat »Classensteuer« af en bestemt Størrelse, deriblandt ogsaa Embedsmændene, og Censur er fastsat for hver By af de nuværende i 1864 aldeles af tydsksindede sammensatte Communalbestyrelser forskjelligt, saaledes som det efter de locale Forhold var tjenligst til de Danskes Udelukkelse. I Haderslev t. E. er Valgretten til Communalraadet nu i Hænderne paa 393 Vælgere hvoriblandt 64 Embeds- og Bestillingsmænd, og de Valg af tydsksindede Communalraader hvorover der nu hoveres bleve satte igjennem med 199 Stemmer; de dansksindede afholdt sig aldeles fra Afstemning. Regner man Embedsstanden fra vilde de Dansksindede selv efter de nu indførte Regler have havt Majoritet, og selvfølgelig vilde dette i endnu høiere Grad have været Tilfældet ved en mindre partisk Ordning. — I Sønderborg er de Stemmeberettigedes Tal blevet indskrænket til 306, af hvilke 76 afholdt sig fra at stemme; 102 stemte paa dansksindede Candidater og 92 Borgere samt 36 Embeds- og Bestillingsmænd i alt 128 paa tydsksindede, saa at det ogsaa her kun er en lille kunstig frembragt Majoritet af Valgberettigede, men i Virkeligheden en lille Minoritet af Byens Befolkning som ved Embedsstandens Medvirkning har frembragt Resultatet. — Det samme er Tilfældet for Aabenraa hvor der afgaves 202 Stemmer for tydsksindede og 162 for dansksindede Communalraader. Det virkelige Forhold viste sig strax efter ved Valg til Menighedsforstander, der ere ordnede paa en billigere Maade, og ved hvilke der blev valgt 13 dansksindede mod 5 tydsksindede; men dette tildækkes selvfølgelig i tydske Aviser. —s. 283I Flensborg var Forholdet ved Communalraadene trods alle Anstrængelser fra tydsk Side endog gunstigere end i de nordligere Byer.

Med Hensyn til Prag Tractatens Art. V er jo forøvrigt Spørgsmaalet ikke, hvorvidt de nuværende tydske Magthavere et eller andet Steds ved anvendte Kunster kunne faae en relativ Majoritet, men hvorledes Forholdet vil stille sig ved en almindelig Afstemning og dette er efter Valgene i 1867 og Underskrifterne paa Adressen fra iaar aldeles utvivlsomt.

Dette er hvad jeg for Øieblikket kan sige om denne Sag. Fuldstændig Detaill om den Maade hvorpaa Valglisterne til Communalvalgene ere lavede savner jeg endnu. Jeg haaber imidlertid senere at faae dem, og de skulle da staae til Tjeneste, hvis det ønskes. Jeg skal en af Dagene høre op i Udenrigsministeriet.

A. Regenburg.

Indlagt i Koncepter af 3. December 1869. — Politiske Koncepter med Indlæg III. 1869—1886. U. A.