Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind FRA: Quaade, George Joachim (1868-11-15)

Jeg forsøgte allerede iforgaars efter min Tilbagekomst at træffe Thile, men skjøndt jeg har gjentaget dette Forsøg igaar, har jeg dog endnu ikke truffet ham. Jeg haaber, at jeg skal være heldigere imorgen, og da vil jeg begynde at tale med ham om Udvandringssagen. 2) Oubril har ifølge Mohrenheims gjennem ham under cachet volant sendte Rapport allerede omtalt Sagen for Thile og siger mig, at Heydebrand har været opfordret til at udtale sig i en Beretning. Han tilføier, at man her har ventet alvorlige Remonstrationer fra vor Side. Hertil har jeg bemærket, at Sagen vistnok kan blive af alvorlig Natur, men at jeg var instrueret til at tage fat paa den med største Moderation, hvorhos jeg har fremhævet, at Grunden hvorfor jeg nu skulde forhandle derom, var den, at vi ansaae det for meest stemmende med begge Parters Interesser og altsaa for hensigtsmæssigst for Sagens Fremme, at de forskjellige Anskuelser udvexledes i mundtlig Form. Oubril troede ikke, at man tidligere havde kjendt Noget til Sagens Enkeltheder her.