Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Christian 9. FRA: Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev (1870-07-25)

1. gjøre opmærksom paa, at Loven af 13de Marts 1867 om danske Skibes Registrering i § 2 udtrykkelig har ophævet det tidligere i Krigstilfælde paabudte latinske Søpas, saa at nu i Krig som i Fred Nationalitets- og Registrerings-Certificat, eller forsaavidt Skibet ikke overstiger 20 Tons og alene benyttes i indenlandsk Fart,Maalebrev udstedt i Overeensstemmelse med den anførte Lov er tilstrækkeligt til at bevise Skibets Nationalitet. Ved Siden heraf tillader imidlertid Lovens § 31 midlertidigt, at Skibe, som ere i Besiddelse af Maalebreve, udfærdigede efter de hidtil gjældende Regler, fremdeles kunne seile med disse Papirer, saalænge de efter Lovgivningen ere gyldige, og for disse Skibes Vedkommende kunde der altsaa fremdeles være Spørgsmaal om at sætte Bestemmelserne om latinsk Søpas i Kraft. Fordringen om latinsk Søpas har imidlertid altid viist sig snarere at forøges. 552end formindske Vanskelighederne, de store Sømagter, navnlig England og Frankrig, have i sin Tid renonceret paa at vore Skibe i Krigstilfælde forsynedes med latinsk Søpas, naar deres Nationalitet paa anden tilfredsstillende Maade lod sig godtgjøre; der vilde let opstaae Forvirring, naar nogle danske Skibe fandtes i Besiddelse af latinsk Søpas, andre derimod ikke; og endelig vilde det blive nødvendigt, hvis man bestemte sig til at paalægge de ovennævnte neppe meget talrige Skibe at løse latinsk Søpas, at sætte et stort og vidtløftigt Apparat igang, der let kunde give forøget Anledning til Svig og som neppe vilde komme til at virke, før Krigen muligviis allerede var tilende. Under disse Omstændigheder og efter derom at have confereret med Finantsministeriet, har jeg troet at turde bringe i allerunderdanigst Forslag, at Forpligtelsen til at løse latinsk Søpas i det Hele bortfalder ogsaa for de danske Skibe, som endnu seile med de ældre Papirer.