Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev FRA: Moltke-Hvitfeldt, Gebhard Léon (1870-07-28)

troer jeg herved at burde underrette om at jeg af authentisk Kilde har erfaret, at ifølge de hidtil trufne Bestemmelser vil Sammensætningen af det Corps som eventuelt skal sendes til Norden, ikke være tilfredsstillende. Corpset skal bestaae af 28,000 Mand, af hvilke 9 à 10,000 Mand Marinetropper, de øvrige 18,000 af Hæren. Det er mig nu bekjendt, at Keiseren i det Ministerraad i hvilket Commandoen over den eventuelle Expedition til Norden blev discuteret, har erklæret, at han ikke saae sig istand til i dette Øiemed at afgive des troupes constituées, det vil sige allerede nu organiserede Tropper. Følgen heraf er den, at Corpset paa 18,000 Mand maatte eventuelt blive dannet af de saakaldte régimens de marche. Disse Regimenter bestaae af ganske unge Reservesoldater og af de Officerer der høre til Depôt; disse blive altid valgte blandt de mindst stærke Officerer. Disse régimens de marche nyde ikke den samme Anseelse som de andre Regimenter; i alt Fald maatte der gaae 2 à 3 Maaneder hen forinden de kunne blive indøvede etc.