Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Vedel, Peter August Frederik Stoud FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1870-08-10)

Det følger af sig selv, at den krigerske Stemning i Landet vilde have besværliggjort denne Opgave for Regjeringen, men langt bedre at ansees for de Usselryk 3), naar det er med Urette, af sine Landsmænd, end ved at agere Flottenheimer at sætte det Hele overstyr. Jeg veed nok at Mange sige at faae vi ikke Slesvig denne Gang, saa kan Danmark ikke bestaae, hvortil jeg svarer, at dette er løs Tale, jeg vil snarere og med større politisk Skjel sige, at hvis Danmark efter dette Vaabenbrag kan bevare sin nuværende Skikkelse, da lyser Haabets Stjerne for det, thi dette er sikkert, hvis Europa skal vedblive at bestaae, Culminationen af Tydsklands Kraftudvikling; dets Overmod vil som absolut Nødvendigheds. 652medføre Alles Forening imod den Ene, og see vi tilbage i Historien, da har Danmark tidt været paa et lavere Standpunkt. — Jeg gaaer i en Frygt for at De trods Deres Seighed har maattet give Kjøb ligeoverfor den herskende Francomanie og det følger af sig [selv], at naar vort Afslag, begrundet paa ovennævnte a og b, bliver modificeret end yderligere end skeet er i den mundlige Forhandling, da ville vi tabe, hvilken Part der end gaaer af med Seiren, thi man vil ikke tiltroe os Mod til at tage en Beslutning; jeg forudsætter nemlig som givet at Frankrige af egen Interesse har søgt at vinde et fast Punkt her og senere hvis Krigslykken maatte vende sig vil gjentage Forsøget, men det forekommer mig absolut nødvendigt, at vise i Valget af Momentet Adrethed og Besindighed og ikke tage mere Hensyn til Franskmænd end til os selv, det er en Generositet man tilnød kan udvise, hvor man disponerer over egne Middler og aldrig, hvor man styrer Andres og, som i dette Tilfælde, Andres og egne Interesser, thi der har man ikke Lov til at spille Rødt og Sort undtagen naar man bliver tvungen hertil, ingen anden Udvei er mulig, eller naar man seer Chancerne over for en Gevinst eller som i dette Tilfælde en Restitution vi i Længden vanskelig kunne undvære. Hall er hverken klar i sin Udvikling, saaledes som tidligere, ei heller istand til at modstaae sine nærmeste og kjæreste Venners Tryk, og jeg nægter derfor ikke at jeg føler en levende Angst for hans tiltagende Indflydelse. —