Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1869-03-08)

Kjære Quaade! Modtaget Deres Brev igaar med Coureren saavelsom det af 6te idag den 8de samtidig med Deres Depeche, som jeg ligeledes besvarer idag, hvorfor jeg kun tilføier nogle Ord privat saavel for at takke for de Oplysninger som De altid jevnsides er saa god at lade mig tilflyde i private Skrivelser som for at forklare mig tydeligere med Hensyn til enkelte Punkter. Først og fremmest dette at Heydebrand ikke har givet nogen Afskrift af Bismarcks Depeche af 20de, men at denne er bleven os meddeelt som sædvanligt er for Heydebrand og at vi have taget en Afskrift deraf, men at vi naturligviis ikke lægge nogen Vægt paa at pointere denne Meddelelsesform, og meget nødigt vilde jeg see at dette skulde falde Heydebrand tillast, da det nu engang er bleven Coutume at føre Forretningen paa, idet han ikke tilstiller os en Note, men overrækker os Dokumentet i Almindelighed som indeholder Forespørgselen eller Besvarelsen, hvilket forebygger at der ikke saa let kan fremstaae nogen Misforstaaelse som ved den mundlige Behandling. —