Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1869-03-08)

Vor hvorved her forstaaes min Stilling til Sagen vis à vis de fremmede Gesandter er fuldkommen saaledes som De har tænkt Dem denne, jeg har ikke til Nogensomhelst proprio motu omtalt denne Sag, men har paa skeet Forespørgsel sidste og foregaaende Torsdag svaret, at vi tidligere havde havt godt Haab om at komme til en Forstaaelse i denne Sag men chancerne herfor syntes at være i Aftagende, men til Mohrenheim, som udtalte at Heydebrand havde omtalt Sagen for ham og dennes forandrede Vending, samt at han ventede een af Dagene at faae Depechen at see, — har jeg udtalt min levende Beklagelse over at det syntes [som] om Forhandlingerne paa dette Standpunkt kunde gaae istaae s. 223paa Grund af en capitaliter divergerende Retsanskuelse, saavel i sin Almindelighed som med Hensyn til Fortolkningen af Wienerfredens Artikel 19. — Selv denne Yttring fremkom saaledes kun efter Foranledning og i sin Almindelighed, og uden nogensomhelst Antydning af et Ønske om Bistand, hvortil jeg af mangfoldige Grunde og fremfor Alt af Hensyn til Forhandlingens Stadium ikke følte mig i mindste Maade opfordret, thi De vil af min confidentielle Depeche have seet at en slig samtidig Meddelelse til de forskjellige Cabinetter saaledes som dette tidligere har fundet Sted ved lignende Leiligheder kun tilsigtedes paa et senere Stadium, hvor det med en vis Sandsynlighed fremtraadte at man ogsaa paa dette Punkt var kjørt fast. — Den Slags Confidentser og Meddelelser fra vor Side have kun fundet Sted og ville kun finde Sted, naar de ere uundgaaeligt nødvendige for vor egen Sags og Værdigheds Skyld, naar det behøves som et talende Beviis for vor redelige og taalmodige Stræben efter at naae til en Forstaaelse, som en Akt eller Handling der efter vor Mening er nødvendig ligeoverfor en almindelig europæisk Opinion, men ingenlunde vil den blive benyttet for at forøge det europæiske Gjæringsstof. — Og i den Henseende er den danske Regjering sig selv bevidst, at handle med stoisk Ro, med Bekjæmpelse af hvad Følelsen tidt maa tilsige En, men i den fulde Overbeviisning om at kun herved et godt Resultat kan naaes; det er kun naar denne Ro synes at blive antaget for Apathi saaledes som det forekom mig at være Tilfældet fra Grev Bismarcks Side i denne Sag, at vi finde Grund til energisk at protestere.