Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1869-12-01)

Kjære Quaade! Tak for Deres tvende kjære Breve og fremfor Alt for den tilsendte Artikel af »Nord. Allgem.« 1) som jeg ellers rimeligviis ikke havde faaet at smage; det var ets. 284magesløst Produkt af »Bismarck-Buchersk« Aand, idet Formen som sædvanlig var Haan imod den Lille og Svagere, et caracterisk[!] Kjendemærke for den pommerske Junkers Ridderlighed, og Realiteten Løgn; idet der naturligviis ei er et sandt Ord i at dette efter de af Preusserne anvendte Kunstgreb kan tale for en Fremgang i Byernes Tydskhed, jeg skal til yderligere Oplysning i den Henseende med det Allerførste sende Dem de aldeles talende Tal, der angiver Afstemningerne saavel til Valg i 1867 som nu den selvvalgte Afstemnings Resultater i Byerne, [som] vise at Danskheden er i Tiltagende. Valgene til Communeraadene foretages efter en Census der for hver By bestemmes efter hvad der passer bedst for tydsk Interesse, idet den fastsættes af preussiske Embedsmænd i Forening med de Deputerede der ere valgte af Preusserne efter Landets Erobring til specielt Fortydskningshverv, hidindtil have de ikke havt Lykken med sig og de maa derfor gribe til det sørgelige Middel at bilde sig selv ind at de ved slige Kunster ogsaa kunne sætte den øvrige Verden en Voxnæse paa, men de Tal som jeg om faa Dage vil sende Dem, ville tilstrækkelig oplyse om med hvilke Kunster dette er skeet: a) Vælgernes Indskrænkning saa f. E. i Sønderborg saavidt jeg erindrer kun Halvdelen er Vælgere iaar af 1) før b) alle Embedsmænds og Betjentes Indskrivning, og disse 2 Middler have selvfølgelig i Forening kunnet virke til samme Maal og dog har dette ikke kunnet lykkes dem i den noget større By »Flensborg« at terrorisere de faa Vælgere, men naturligviis jo mindre Byerne og Flekkerne have været destobedre er Spillet lykkedes; saavidt jeg erindrer var Vælgernes Antal i Sønderborg 303, nogle og halvfjersindstyve afholdt sig men i den seirende Majoritet taltes 36 Embedsmænd; da jeg ikke har mine oplysende Documenter herhjemme hos mig kan jeg ikke correct anføre Tallene og vil da hellere opsætte dette; men jeg vil kuns. 285gjøre opmærksom paa den allersidste Tids 3 Valg: Afstemningen til Adressen der trods det Tryk hvorunder den naturligviis led fra Autoriteterne viser at den dansksindede Majoritet har tiltaget i Byerne.