BREV TIL: Louis Leonor Hammerich FRA: Paul Diderichsen (1951-02-07)

↩

7/i2 1951

V j

t

aart lav

'si rtbv fed bm/a

11

Ilt

/

i& li

lus

j

d J J

y

Kære Hammerich,

i£.V

i

Hermed.efter Deres øn3ke, mit swar (ii Togebyø oversættelse) på Deres an 1 y"i ioxIrcxgie' skaaBinsS kritik af RS.

Jeg vil meget gerne benytte mig afnDeres tilbud om at se Deres replik,før den går i trykken.så at vi kan tale os tilrette om eventuelle nye misforståelser.

Vi har med megen fornøjelse læst Deres kronik om professorerne o& Midtsjælland.Den var morsom og rammende,men måske ikke ganske diplom

mat isk.

30

•Jii

11

Da jeg gennem Brøndsted erfarer,at De &x sidder i bestxyreisen for Clara Lachmans fond,sender jeg Dem lidt supplerende materiale om Uordi3k Sommeruniversitet i det håb,at De,lige som Br.,vil 3tøtte vor ansøgning til Fondet.

Må jeg benytte lejligheden til at forelægge Dem et lille pruoiem vedrørende højtyske låneord,som jeg netop i dag har beskæftiget mig med; Så vidt jeg af Jellinek kan se,er den stående gengivelse af *significatio* hos de ældre tyske grammatikere Bedeutung. Ikke des mindre bruger samtlige danske grammatikere fra Syv til Rask Bemærkel- u denne tycT) se (og bemærke ‘significare*).medens Betydning og betyde kun (if. ODS)

bruges af Eilschow og hos ham sandsynligvis er en neologisme. Betyde (og Be tydelse) findes imidlertid lige siden reformationen i meget nærliggende t.yd;det maatte io bethiude it fald. Ranch osv. , så vidt det ses,i et visst omfang synonymt med bemærke og Bemærkelse. Da de gamle grammatikere ellers rask væk danner danske termini lige efter de tyske,er det mærkeligt,at de her går uden om,og vælger ord,der så

vidt xsca jeg kan konstatere med de ufuldkomne hjælpemidler jeg disponerer over,ikke i tysk har denne anvende Ise{?). Men også i tysk er det vel påfaldende,at man uden vaklen vælger denri terminus til at gengive "sigmificatio og significare,idet bedeuten

2

- at dømme efter de ældste belege hos Schiller-LUbben o^, Lexer - forslag til afløsning vel har grundbetydningen ' interpretari' (Pauls kxxkxk af den gængse etymologi synes at Jsxaxja savne støtte i beslægtede ord). Det skulle synesmere nærliggende at have valgt en afledning af 2eicgen. Bemærke 'significare* har formodentlig overlaget denhe betydning fra dethjemlige mærke,oldn. merkja,som dernæst ér gået af brug i i. * i g - X *■* ] v4J4 £ y j . p!'i r* . •* O 11* {, , f ..f . , (J denne bemærkelse. Men det ér vel denne hjemlige roa,der har gjort ordets position så stærk,at det ikke før Is.årh. lod sig fortrænge af betyde,hvis hjemlige slægtning tydtoæasigt lå noget fjernere,forai bedre ’/havde bevaret den opr. tyd. Også udviklingen af begrebet hos grækerne,der begynder meu at tale eller dynamis før de nårmfrem til semas i a er både har dunkel og interessant - men det kx jeg ikke rigtig xua endnu fået Sri Jab i JaJia Med venlig itileen

'l -J -J:

~ ) J-

om ordets nous

vinure

overblik over materialet.

ibroK mo

~3

r

i j

Uflj

ns rov

Deres

1*

mitauiiisv

£3 yj J

*oiieoil

db son

X u

■

sb

A

i i

erbni

«Mfe I

X J

Tnlj

nsb

1)

)9ai, (* sr soilinala ’ sk ram mi go) aa

V wjU.1

ivgiin

ri go worioellJ"

ial^ulosfl n

ills il

eagnrd

/ ;

('jol db\ j sit go) i Xr*n

,ii

i

x

j

X I

vi

u

i i 3buin

veo

iabtb^J sbna

C *

c?

) a X i x-i

j dJb

JO X < 8 3 8

JJi. JLJ

tJ

Zj c-

o

X

* X

3 ‘X ^ 3 3 X ii’Lo ‘ ms

ZJ C-1 i

.

'i. i? l i

ra, akay,J ab

I J

1 J

I

X X

I >

o w «

A 1

r

sk got sat Jbiv

anm;o.a

i

t

d-

i -'J J

J s?

,XO JBib

ra:

:

^ V tv

key,J i åego na

islå« I

Job

x

i

kil

3

»o i li æ

n 3 z> X1 i &jjii i tin X

j

I *301 1 i

X

«

»s