BREV TIL: Trygve Knudsen FRA: Paul Diderichsen (1947-06-08)

↩

Søndag d.8.Juni 47

i t/Ur

Kåre Ven, Da jeg modtog dit lange,indholdsrige Brev af 22/4,lagde jetø til Side til en Dag,hvor jeg havde rigtig god Tid til at besvare det; jr.en jeg havde rigtignok ikke tænkt mig,at der skulde gat 6 Jgei før en soadan Lejlighed frembød sig. Nu er Semesteret slut og Eksamen overstaaet og et Par uopsættelige Smaaarbejder fra Haanden,og det første jeg tager fat paa i Mappen med ubesvarede Breve er dit.Jeg er dig overordentlig taknemmelig,boade i or dine opmuntrende Ord og vi daner kritiske Bemærkninger,der xiaucax om,at du bedre end nogen anden,der har udtalt sig on Bogen,veed hvor Skoen trykker. De Punkter du navner er netop dem.dei har voldt mig mest Bryderi,og hvor den Løsning jeg hor fundet forekommer mig mindst tilfredse tillendt. Mine Kommentarer er derfor egentlig ixke at opfatte som Modbenuerk- ningerjjeg kan pas de fleste Punkter godtage dine Indvendinger;men et Borsøg paa at præciserer Problemstillingen og motivere de Stand- punkter,jeg har taget. Skulde du - som du antyder -have gjort flere

det

for dine

Anmærkninger ved Læsningen,vil jeg med aørste Glæde forisætte Diskus- asionen;og hvis du virkelig kan afse Tid til en Anmeldelse,vilde det være mig overordentlig kært. .H.t. Interesse for det historiske Perspektiv tror jtti i. kt der er nogen Modsætning mellem os;den eneste Grund til at je0 har givet Afkald paa, en Hække paa tænkte Oplysninger om Forholdene i ældre Sprog (og hos aldre Gram,atikxere) er Hensynet til Pladsen og Overskuelig- heden. Blot mener jeg - Modsætning til f.Ex. Falk og Torp - ,at det systematiske Synspunkt mer ge.a forud for det genetiske;man mea som- menli gr. o Sprogtilstande og ikke løsrevne Enkeltheder. Det or derfor min tanke at supplere den aktuelle Fremstilling med en Oversigt over ælare nordisk Syntaks (helst udarbejdet i Forening lued

en Svensker

og en Norroenxmadr ),opbygget efter analoge Principper. Lad mig i denne Sammenhæng besvare dine Bemærkninger om min Plan vedrørende en fællesnordisk Grammatik. Det Porslag,jeg havde stillet var ment som en forløbig Nødhjælp;et norsk og et svensk Tillæg kunde formentlig ret hurtigt bringes tilveje,og kunde saa danne Grundlag for en senere sammenfattende Nordisk Grammatik. Men Planen vilde have

den Nlempe (aom man fro svenak Side har lagt Vagt paa) at de svenske og norske Benyttere mastte forudsættes at bruge det danske Hovedværk samtidigt. Dette vilde kunde undgaas,hvis man i Steden for Tillæg udarbejdede en selvstændig svenak og en selvstændig norsk Grammatik,der da m.H.t. Terminologi og Premstilling (fx. Hensyntagen til nistoriske Synspunkter) kunde bringes i Overens- stemmelse med Traditionen i det paagældende Land og med den paagældend Forfatters egne Syndpunkter, Blot Dispositionen i Hovedlinier fulgtes, og Overblikket næppe vanskeliggøres . Dette vilde i alle Henseeneder være en bedre Løsning;men den vilde unægtelig kræve.et langt større og mere selvstændigt Arbejde fra de

±± vilde Sammenlignxingen

nye Forfatteres Side,og der vilde formodentlig hengåa flere Aar,før det savnede Lærebogsapparat

kunde foreligge. Hvad den sammenlignende nordiske Grammatik angaar,vil Haandbogs-

i ormen formentlig være mere hensigtsmæssig end Lærebogsformen;som du retor; antyder i dit Brev, er det paa de fine Detaillers Omraade,at de fleste Afvigelser Sp^-ene imellem foreligger,og skal disse omtales pat deres systematiske Plads ,vil Fremstillingen blive saa detail- leret,at det systematiske Overblik tabes. De Afvigelser,der er saa t vigige og klare,at de egner sig som Lærestof,vil sikkert mest prak- tisk kunne anbringes i amt s Tillæg til Modersmealsgrammatikken,om- i rent saa ledt s som j« g har gjort,men maaske helst i lidt xi.xisiig.jixx ri indre knebent Maal.

Hvad der nu videre kan gøres map afhænge af,hvad man har mest

Brug for i Norge og Sverige,og - først og fremmest - hvad de i for- vejen overbelastede Universitetslærere eller andre interesserede

kan overkomme;vi har jo hver især vore egne Opgaver,som maa løses her i Danmark ligger nærmest for,hvis der ikke

først. Det som undervisningsmæssigt er Mulighed for at gennemføre de andre Planer, er en lille Oversigt .axe over gammel dansk Syntaks eller hellere'.ældre nordisk Syntaks (dette

Begreb taget i den gammeldags mere omfattende Betydning).Hvis vi lavede et Uddrag af dine Forelæsninger og af min Disputats,og fik en Svensker til at samle det store Stof,der allerede foreligger i de mange Specialafhandlinger om Fornavenak,Tilde Arbejdet ikke være uover kOiumeligt, Bogen skulde jo ikke fylde mere end aller højst 10 Ark, Skulde Samarbejdet vise sig frugtbart kunde jo saa de tre samme fort- sætte med en større Haendbog. Norge og Sverige var mere presserende at faa. en Grammatik over det moderne Sprog,og skulde der - i Henhold til den Løsning,vi begge finder mest hensigtsmæssig - være Brug for en Række -Tillæg om danske Afvigelser fra Svensk og Norsk,skal jeg med Fornøjelse yde de Bidrag, man maatte ønske,ganske uanset i hvilket Omfang man mener at kunne følge mine Principper. Som sagt rna; Udspillet jo nu ligge hos andre,og jeg er villig til at drøfte ethvert Forslag til Samarbejde. Hulthén har jeg korresponderet en Del med om Sagen uden at vi dog er naaet til positivt Resultat;dels kniber det med Tiden,dels med Forst; aelsen af Bogens Hovedtanker. Baade Ljunggren og Ture Jo- hannisaon har ytret xx&xpks±Xxx$ Sympati for Tanken om en svensk Pen- dant;men jeg tør næppe haabe at no&en af dem kan faa Tid til at gøre noget større ved Sagen.Jeg har ogsaa tænkt lidt paa Zetterholm, der stE vist er den af de yngre Svenskere, der har mest Interesse for moderne Synspunkter,men som er svageli, efter en alvorlig Sygdom,og ikke har beskæftiget sig saa meget med denne Side af Lingvistikketo; er der den svenske Lektor i Aarhus,Bertil Moldejmen heller ikke

- Men jeg vilde mene,at det bae.de i

- rent ud sagt -

saa

ham her .jeg været i Forbindelse med i denne Sag. Jeg vilde vente og se,hvad jeg fil ud af mine Drøftelser med dig.Og der er jo ingen der har beskikket mig til Forsyn for hele Nordens Gramma, tikjtndervisning l - Heller ikke i Karstrender-Sagen har jeg noget Mandat til at iocene- sætte den foreølaa.ede samlede Henvendelse;men jeg vil foreslår, dig,at du formulerer et Forsla., og sender det til Underskrift til We'seén, Skautrup og Helgason. - Beretninger om Fordi, s tmø det ligaer trykfærdig i 3. Korr,jmen alt er jo lammet af Typografstrejken paa tredje Maaned, og der næppe Udsigt til at korr te i Gang før efter Sommerferien. Selv har jeg i dette Semester mest arbejdet pat. at trænge til Bunds i Hjelmslevs monstrøse Sprogteori;jeg har gjort det paa den Mr-.ade,at jeg har holdt Forelæsninger, over Dansk Grafematik (dvs. en strukturel Beskrivelse af det danske Skriftsystem uden Hensyn t til Lyden) og Øvelser over Sætningsrytxmik og -Melodi,begge Dele ssaa vidt muligt efter der. gi o-s tematiske Metode. Desuden har jeg studeret maskinskrevet de Forelæsninger Hj. har holdt og et vældigt/Lesume af hele Teorien med dfc.no 300 Formaldefifni tioner og Operååionsregler,udon Sammen- ligning det vanskeligste lingvistiske Arbejde,der foreligger. Endnu cr j . Langt fri at foral h( aen^øg jeg har det Indtryk,at det er besynderlig Blanding af ganske tom.ae og abstruse Ideer og saa virkeligt geniale Inventioner,der vil tillade en langt præcisere og mere dybtgr-.ende Sproganalyse end deri ruan hidtil har kendt og elz ±KKgkxMJ£XJE afgive et fortrinligt Grundlag for Sammenligningen af Lejlighed Sprog i'td stærkt afvigende Struktur. Jeg haaber i Sommer at fas StiAx til at forelægge ham mine Erfaringer fra det praktiske Arbejde,mine Indvendinger baade af praktisk og erkendelsesteoretisk Art og de is r'p.nge Spørgsmef l der melder sig under Arbejdet. Ken .han er en af Landets mest optagne Hænd ,sar det er tvivlsomt,oa han faar Tid til at gat ind paa mere dybtgabende Drøftelser. I næste Semester skal jeg vikariere for Brøndum-Nielsen,der søger Tjenstledighed for at

kunne del - .slåen af Ansøgerne til Brik Horsens Proiesoui•

Men nu til Drøftelsen af de Punkter,du har gjort Antegnefcaalser

ved!

først Klassifikationsspørgsman.let.hvor jeg af praktiske Grunde har valgt en Fremstilling,der pat. alle væsentlige Punkter lod Ordene tilfalde den Klasse,de traditionelt regnes under,blot med den Indskxmn skrænkniøg,at intet Ord uden tvingende Grund maatte henregnes ti.l to Klasser,hvilket er imod det Princip om eksklusiv Klassifikation, aom li er til Grund for den trad. Gram, To Ting mener jeg aer prin- cipielt mat; fastholdes:!) man man definere pan Grundlag af det Sprog- trin som er Beskrivelsens Genstand;natir jeg derfor opfatter natir og og da,som Adverbier,er det,fordi de i Nydansk kan have adverbiel Funk- tion,hvad da,fx. som og at ikke kan ;raaaake vilde det have været mest konsekvent at gøre det samme gældende for thi,og,end;men her er den adverbielle drug i al Fald for dé to førstes Vedkommede a&xx saa sjælden i Rigssproget,at det næsten føles som et **Cite.t*,naar deJt bruges paa den Mae de; end burde jeg have opført a om Adv.,da det virkelig kan bruges i/denne Funktion. - 2)Selv om man ved Smaa- ordene giver Afkald paa det semantiske eller * logiske** rincip,som ellers ligger til Grund for den traditionelle Ordklasselære ,og - af Hensyn til Fatteligheden - gear over til et andet Klassifikations-

princip,nemlig iaHkx den .syntaktiske Funktion;maa man nøje skelne mellem Ordklassedefinitionen,der maa baseres paa samtlige Funktions- og den aktuelle syntaktiske Funktion,der naturligvis kun kan være een af disse Muligheder. Vil man kalde da en Konjunktion.naar indleder en Bisætning,kan man lige sat. gerne kalde Skædder et Han er Skræd- pgsaa er nogle,der har tænkt sig at

muligheder

det

"Adjektiv",naar det starr som Prædikativ uden Artikel: der - hvad der som bekendt

gøre

(sinl. min Am, i Arkiv af Ljunggrena Bog oa Aåjaktivering). hvid maa betragtes som Konjunktion,nvid man ikke tør identificere det med Genitiven,hvad jeg er noget betal red;baade,hverken og enten maa Adverbier,da de kan fremkalde Inversion (at;.; adverbielt), d vil jeg hverken aktuelt eller etymologisk lctenti-

Vcfci'f;

Interjektionen pyt ficere med Substantivet. liere tvivixsor^.e er &: adanne Tilfalde som

•Klask I XiaaJtdKis eller Tit tit 1

Her er Mulighed dels for et betrgte formerne som særlige syntaktiske Anvendelser af et Verbalsubstantiv eller en Verbalrod (en Imperativ*1),uels for at betragte aem som en

Jef haIder her mere

Slags Interjektionex i Li gned med ‘dingl

oign.

og iioie til den Opfattelse,at man for ; t undgår de Modsigelser,Tvivl

og Va 11 o k e 1 i gi ie. *«; r, s om det traditionelle Py t> tern giver Anledning til,

bør følc,u Hjcimalev i at klassificere ikke Ordene,men Rødderne,

efter de Bøjnin&skategorier,hvormed ue kan forbindes;vi for da eh særlig Klasse,der ran lu-ve barde nominale og verbale korfismer og der- til kan anvendes aom Intorjektion (Totalled,Pseudonexua eller havd du nu vil kalde denne syntaktiske funktion).Et Forsøg pas en saad; n Ordklasseopstilling vil du finde i Jens Holts Skrift med den vildledende Titel "Rationel Temantik (Pleremik)*;men den er ganske overfladisk barde i Benyttelse af Hjelmslevs Terminologi r. og L Behandlingen af let danske Sprogstof at det nærmer aig det skan- daløse. Paa denne ‘Rade fa r vi et betydeligt højere Antal Klasser (og aermed mange nye Termini) og Klasserne bliver forskellige fra Sprog til Sprog,hvilket naturligvis giver et langt mere pis.cist Sari- ; enl.i^ningsgrundlag.men medfører en babelsk Forvirring i den Gramma-

vist sa

tiske Terminologi, Jeg effor ikke haft kod til at fx vrage Tradition^ pa® dette Punkt.

Dertil er Tiden ikke moden,og det nye

System ikke tilstrækkeligt r,c neraprøvet, . Imj e ri ti vena Bat, ( .106) t skulde gedde for Ex. uf Typen han er den flinkeste av de to ;det er

jo kun et Grænsetilfælde,at**alle de andre"kun er een eneste?

Du har ganske Rot i,at mine Oplysninger om Betydningen af Medium

or for summariske;jeg tager her intensiv i en meget løs og vag Betyd- ring om olie de Anvendelser,der ikke or reciprokke;det er den rene øllebrødsbarmhjertighed mod do stokkels Studentdr Der or Ikke noget i Vejen for at sigo »at imperativen er karakte- riseret (negativt) overfor indikativ (og optativ) ved al ft de endelser,som konstituerer dis-e mudusformer";men naar vi nu or i heldige Tilfalde,at der virkelig er en Form,der altid repræsenterer Stammen,er det i Overensstemi. else med mire gode videnskabelige Beakri- velsosprincipper at karakterisere positivt og ikke negativt (din Opregnig af alle Endelser osv.) . Interessant er din Oplysning om de norske Trykforhold i Udtryk som ha ri sitter o^ smr L vor ; hun 11 er og sove r; d e og sang. I Dansk har vi ganske den samme Betydning af "iiuperfeictiv Aspekt**; men jeg tror det er umuligt at lade dot første Verbum miste Trykket; jeg kender i al Fald Fe ld slet ikke en se ad an Udtale fra. Dansk og jeg her egentlig heller ikke bemærket len hos de s or dmxuind, j. i /■ nvis o pr og jeg er mest fortrolig med. - Vine Oplysninger or. norske Trykforhold i uægte Verbal3sgr, 1.2,36 bygger vist p«u Western;men jeg er godt klar ovor at ae er simplificeret lovlig meget. Jeg har valgt den Sprogbrug,der - s: <• vidt jeg forst; r - liCi.er fjernest fra Dansk. Du har også« Ret i,a4 Konstr. S,201 øve ti i Ordsprog;det havde j tg overset.

morigle

Formulering implicerer jo en fuldetxændic< lie run der Redegørelse for Udeladelse nf o i ;.a? (e) r

"Sætningsemne** er et Offer til hævdvunden dansk Terminologi;men tungere.dels forudsæter det en Definition af Sætning

udelukker Bisætning (med m.i.ridre du u

som

ogsaa regner med Bisætningsækvivalenter elmslev foreslaer Pseudonexus. Ken der bestaar

en lille Divergens mellem

muligens en

mellera oa m.H. t.Begrebet "Underforstaeelde* eller "Ellipse'*. Jeg har aelv tidligere været jdcKixafxdJKRx b&XKfx tilbøjelig til at afvise dette misbrugte og omstridte Universalmiddel i den grammatiske Analyse,hvorved man kunde bringe næsten enhver Sætning paj en Formel, der gjorde den uniform med den tilsvarende latinske Konstruktion og som ganske tilslørede den danske Form;men jtg tror Hjelmlev har Ret i, at man har været ved at kaste Barnet ud med Badevandet,og at Metoden i renset Form er Mød et nødvendigt Led i den grammatiske Procedure, hos Hjelms!ev bærer Fidusen det fornemme Navn "Katalyse" og den sættes i et svimlende erkendelsesteoretisk Perspektiv,som jeg vægrer mig ved at .odkende;men hans Formulering,dei gaar ud paa.at man i Sprog- beskrivelsen skal indsætte al Le de Led,der kan indsættes uden at Ind- holdet ændres, er nok Overvejelse værd. - Jeg skal ved et enkelt lix. an tyde,hvad jeg tænker pat; Det er karakteristisk for nyere Nordisk, at naar vi hor Bisætningsordstiling,kan vi altid have Sætningen indledet med en Konjunktion;at denne saa i visse Tilfalde kan udelades er so- en særlig Sag;men det afgørende er,tt den altid kan indsættes og derved faar vi to faste Karakteristika af denne Sætningstype. Paa ganske tilsvarende Kaade maa den fonetiske Beskrivelse *indkatalysere* alle de Lyd, der falder bort i den ak tue ft tiltale,men sot. kan ibdsætte uden keningaændring« De Sætningsemner ,dex kart katalyseres til Sæt- ni nger bliver derved ikke nogen Ssexti Syntaktisk Sær kategori ,men en særlig Variant af den normale Sætningstype. Dette medfører en bety- delig Simplifikation af Beskrivelsen og er for saa vidt "rigtigt". Jeg sk. 1 dog ikke skjule at Princippet i visse Tilfælde f; ; r haarrej- sende Kobsekvenser eller synes van3Keligt at peaktisere;det bør der- for muligvis formuleres om;men man kan ikke komme bort fra,at det er af uvurderlig praktisk og teoretisk Værdi.

Sao har vi kun det ømmeste Punkt tilbage :rnine- topisxe Sa lnin,__s- fied-def ini t Ioner, sptc.XøM.3a^.&jcJtje3t "su bj er t — obj ektet" i Tyj en;Saa vai‘ - men herom mere i Morten;det

der faldet en Sten ned fra Ta^et er lngt over Midnat.’

Mandag d.9/6 47

Den nuværende radikale Formulering.hvor ethvert Substantial i Ind- ,) (£ jfaji tfxA ^ holdsfeltet k; L ct ( i dett iifældeFeventuelt "Sub-

j ekt-Æbjekt*) indførte jeg først i Korrekturen efter mange Overvejelse^ frem og tilbage;jeg havde tidligere brugt Betegnelsen »Indholasaubjekt 4men fandt nu,at denne var inkonsekvent,hvis man vilde definere juuut kM.M»KkxKnit paa Orundlag af Stillingen (se § 65 Till*,?6i3). At dit Jer- slag *subjekti)redikativ* okulde være bedre end Subjekt-objekt kan jeg imidlertid ikke se,da Leddet betydningsmæsaigt har endnu mindre at gøsre med Prædikativet (i den Betydning,hvori jeg anvender dette det Ord) end med Objektet. ;saa er/'svenske "subjektiv predika tsfylinad" bedre,hvis man ved predikatsfyllnad forstaar alle B Verbalbestemmelser (men rnaaske er det det,du mener med "predikativ*;i eaa Fald. er dit Porslag .ikke ueffent). Men na;:r jeg siden har tænkt over Sagen eller har skullet forklare den for mine Elever,har jeg stadig haft en Fornemmelse af,at der var noget galt,og jeg tror du er inde pas en rigtig Tanke mod det noget-mit uklare Udtryk,at Benævnelsen ikke "bare mat bygge pat stillingsprin- oij. et, en ogsaa skal fortelle xjftgKJt noe om i hvilken retning det funkojonelle siektskap ligger*. Med det funktionelle Slægtskab m&a du ve.l tanke paa det semantiske eller "logiske" Forhold mellem Leddene, der forbliver uforandret, selv om-Leddene af særlige Grund rykkes fra. res Plads. Det er dette Forhold,som viser sig saa nederdrægtigt van- skeligt at beskrive i entydige og do0 for alle Tilfælde gyldige Ud- tryk,og alle Bestræbelser mar derfor ga- ud paa at undgaa den Slags

logiske Definitioner i saa vid Udstrækning som muligt; - eller i det mindste give dem en Plads paa s&e^sent* et Stadium af Beskrivelsen som muligt,for at der ikke skal bygges mere paa dem end højst nødven- »der søges realiseret i den glosaematiske Metode,og det synes til en vies Grad at lykkes paa enkelte Omraader.

digt. Det er bl. andét dette

Men hvordan vi saa snoer os,kommer vi ikke uden om dem paa ett eller andet Tidspunkt af Analysen, og saa. længe man principielt holder sig Teori - soadan som min Bog trods alle afvigende Opstillinger faktikk gør det kan man ikke

inden for Rammerne af den traditionelle

knibe uden om« Skal man kunne tale om,at en given Ledtype staar paa Teller lejlighedsvis flyttes fra denne en given Plads,maa denne Type være defineret ved et indre Kriterium

Hvis man vil kunne sige om et Par Krydder

og ikke blot ved sin Plads.

tvebak:.er,at Overtvebakken ligger underst,»forudsætter det,; t Overtve¬

bakken ikke er defineret ved sin aktuelle Plads,men ved sin normale (hvælvede) Plads plus sin fra Under tvebakken afvigende Form. Paa samme Mas de er det kun muligt at hævde,ot et negetivt"Objekt" (Indholdsgenstand) starr paa Nexusadverbialets Plads,near Objektet er defineret paa anden Maade end ved sin Plads i Indholdsfel tet,og - som du bemærke maa det være muligt at Sige,at "Subjektet*,der normalt starr som Nexusgenstand ,i visse Tilfælde starr som Indholdsgenstang. Vi maa altsaa have et dobbelt Sæt Termini:eet der angiver den aktuelle topiske Punktion (Nexusgenstand,Nexusadverbial resp. Indholdagenstand Indhoidsadverbial) og eBt,der angiver det logiske Forhold,ifølge hvil- ket Leddet er prædisponeret til at fylde en af disse Pladser,uden at det dog i alle Tilfælde er'lænket til een bestemt Plads, Her kan vi bruge de traditionelle ‘.Subjekt,Objekt,Prædikativ;men for do to Kate- b gotier af Adverbialer mangler vi Udtryk. Dem,der HXdx&Kx ikke kan staa i Nexusfeltet (og som altsaa svarer til Objekterne) kan man kaldt udfyldende Adverbialer eller Expletiver;dem,der ikke kan staa i Indholdsfeltet Extensiver Ornfara.gsled;dem,(ler kan star begge Steder frie Adverbialer. Lian kan da sige,at et frit Adverbial staar som Lexus ad v. eller 'at et udfyldende

eller

Adverbial staar som Fundament osv. Subjekt,der starr som Indhold,,en-

stand kunde da for Kortheds Skyld hed.ie Indholdssubjekt Objekt paa Nexusadverbialets Plads Alt dette

og negativt Xxft&RiiicatøKk* Nexus c bj ekt. møder først,naar vi 3kal

ti toimpe.it nok;Vanskelighederne

definere de logiske Led. Saa vidt jeg ser,lader Adverbialerne $ig definere efter deres Stillingsmuligheder (paa lignede Maade som je^ ovenfor definerexde Adverbier,Præpositeiner og Konjunktioner efter deres syntaktiske Funktionamuligheder):lxtensiverne kan ikke ataa i Indholdsfeltet.Expletiverne kan ikke staos i Nexuafeltet.de friex kan X staa i alle ffelter. Men det gaar ikke saa let med Subatantialerne; for paa den ene Side kan Subjektet undertiden staa i Indholdfeltet, Objektet undertiden i Nexu»feltet;paa den* anden Side kan ikke alle Subjekter og ikke alle Objekter have denne aærlige Stilling. Men mon ikke følgende lidt mere komplicerede fformulering kan holde Stik: Substantial Su'bj ektet er det JcKdxixSaEknxHgKH, d e r £nXaxxkimxkxiaxaJtKKxijtfixxx|uuKXX Substant oraset til bestemt fform skal sta; i Nexusfeltet;Objektet er det kakial der omsat til positiv Betydning skal staa i Indholdsfeltet ? Man akn formelle sae ud fra disse Definitioner paa Grundlag af ffunktionsmulighed i det Omfang,hvori det hat Interesse forsøge at opregne de logiske Hoved- typer,der 3varer til de topisk definerede Størrelser. Her finder jeg Brøndals fforsøg det mest vellykkede,idet han vil samle alle de for- skellige Subjektbetydninger under Kategorien "Genstand for Beskri- velse" »medens Objektet er*Genstand for Relation". Men baade i selve Formuleringen og ved Anvendelse i Tvivlstilfælde i Praxis synea de at være alt for vage ;i al Fald forudsætter de en Række Bestemmelser af Begreberne "Genstand",Beskrivelse’* og "Relation",aom endnu ikke er given,og næppe lader sig opstille pc< Grundlag af Brøndåls Teori.

De to gammeldags Definitioner er begge ubrugelige.X "Agenten**" er ellerllan er s jo ikke Subjekt i Passiv,og i Sætningen "Hånfik"

Lussing vil man ikke kunne fa< noget normalt Menneske til at indrømme at Han er "den handlende" eller Handlingens Udgangspunkt. -Og den Madvigske,at

Subjektet er det,hvorom noget udsiges er alt for vid;den vil passe li^ Genstands- (Aage H ansena A-Led) - og alle andre For- aæg g®d|op&anFsteda»tafcfifer af disse.

Nu har jeg snart skrevet Dusinet fuldt,og er vist ogaaa naaet igen- nem diHJE alle dine Anmærkninger,som altsaa ikke har været "spildte Guds Ord paf Balle-Lars*. Skulde da siden faa KLejlighed til at frem- drage nye Punkter eller ytre din Mening om mine Replikker;vil det interessere mig meget:din beloning biir stor,omoch sen! - Et Par Smaating ser jeg nu,jeg har glemt at svare paf : De anførte ' " 1 '• 1 ' ’■ •* ; 1 t Sætninger med noen kan til Nød ogsaa forekomme paa Dansk (der havde snakket nogen nede pa- Gaden -.især i Spørgsmaal: Har der ringet nogen efter mig? lingen afbleget til et Minimum. Der er en Række individuelle Overgangs trin mellem det helt kurante og det heltumulige;men tror du ikke min Formulering saa nogenlunde træffer Sagens Kerne (dit ex:det hadde falder helt ind under min Regel).

Her er Genstandsforestil«

Har der røget nogen herinde?

standset noen nede på veien*

Det skulde interessere mig meget at høre om dine Erfaringer an- gaaende Bogens Anvendelighed som Lærebog,hvis du faar Tid til at gemm nerngaa den i Eksaminatorier til Høsten;Skautrup,Ljunggren og Ture Johannisson har Planer om det samme;men alle har vi jo haardt spænd- te Timeplaner,saa jeg er forberedt paa,at Planerne flere Steder maa vige for Ting,der er mere tvingende nødvendige for Studenterne. - Som Egentlig Gymnasielærebog,vil Bogen næppe heller kunne anvendes her hjemme;men det er Tanken,at XLæreren skulde kunne tilrettelægge sin Undervisning efter den,og at den skulde kunne bruges s®m en Art Opslagsbog ved Analysen.

Efter en Dag med velsignede Regnbyger er Luften atter klar og stille og alting dufter x& lifligt;jeg har været i Haven et Par Timer for at nytte Fugtigheden til at plante et Pae hundreds! smaa Sowmerblom- ster ud;lille Marianne og en Veninde stod og rakte mig Planterne fra

Kassen,ivrige og fornøjedeDet er dejligt at leve,skønt Verden er af La ve! Hilsen fra Hejm til Hjem;jeg mindes ofte den hyggelige Aften hos Jer. Din hengivne

ude