13.juli 1960
Kåre Steffen Heilskov,
Le har glædet mig ved at sende mig Leres interessante manuskript til gennemsyn (og jeg husker Lem godt som en af de studerende der ikke rigtig inden for studiets rammer kunne få udfoldelse deres evner). “Desværre har jeg liggende en stor specie leaf handling og to bøger som skal i trykken i denne sommer,så jeg kan desværre ikke afse den tid der er fornød n hvis jeg skulle give en virke- lig bedømmelse af Deres arbejde.Desuden ligger dets hovedvægt på områders, som jeg ikke er fortrolig med,og hvor jeg derfor føler mig usikker og langt mindre kompetent end Dem. Efter halvanden gennemlæsning må jeg desfor nøjes med at sende Dem nogle løst funderede bemærkninger. Let væsentligste for mig er at Le øjensynlig har et d.ybtgåenøe kendskab til nyere dansk lyrik og et intuitivt greb på at fortolke den og beskrive den. Let er også mit indtryk at der i Leres teori (navnlig om de større sammenhænge i billeder- ne) er nogle meget vellykkede greb,som virkelig gør det muligt at give en mere præeis analyse og klassifikation af visse strukturfænomener. Men jeg føler mig ikke overbevist om at teo- rien som helhed er formuleret så modsigelsesfrit og Klart aom man kunne ønske,og jeg kan ikke sige at Leres forsøg på at 4
cs.
grundlægge stilistikken som en "eksakt" videnskab har helbredet min skepsis over for muligheden (og ønskeligheden) af at realise- re denne ønskedrøm s5c som så mange af mine elever og yngre venner har sat så megen kraft og 3karpsindighed ind på.jet
Ef-
ter mit skøn kræves der her først og fremmest en subjektiv og vurderende indlevelse og intuition.de
ikke på samme måde er
konstLtutuiv for sprogteorien tfor ikke at tale om fysik og matematik).
Men det er n turligvis godt for intuitionen at
2støtte sig til en forholdsvis prae is terminologi,og det er rime- ligt at den moderne lyrik,ganske som romantikkens eller som den moderne musik,må støtte sig til x en teori der er oplyset på et nyt grundlag. he følgende kritiske bemærkninger må he ikke tage for tungt på*i jeg er klar øver at mange af dem kan skyldes at jeg ikke endnu helt har forstået lem. Røde linier uden kommentar betegner sprogligt uklare eller kejtede passager som jeg råder lem til a t revidere. l)hvorfor sådanne anonyme insinuationer ? 2) råener he blot upræcis, nøj ag tig1* ? eller mener le eksakt i den meget strenge forstand hvori det anvendes om den matematiske fysik?? het sidste kan dog ikke være holdbart ? - iien når fe kræver så stor præcision,må det ikke henstå så vagt,nvad he mener med "eksakts. - I det hele synes heres videnskabs teoretiske e indsigt ikke at svare til heres højt opskrude fordringer og ambitioner. 3) het er karakteristisk for hem (såvel som for deres mange forgængere i den strukturelle stilistik) at he ikke gør lem den ulejlighed at sætte lem grundigt ind i den sprogteori,hvis ter- rainologi og begrebsdannelser he jonglerer med. kor det første er der ikke to sprogteoretikere, der er enige om forholdet ml. "udtryk og indhold"* »hvis man deri vil lægge noget fornaldefi- -* T * c ‘ 1)0 imwjxm.j neret. Man må derfor bygge på en bestemt teori,og gøre sig klart om man nu virkelig er i overensstemmelse med den. ik Ku går jeg ud fra at 3z også. le mener at byg0e på. Kjelmsievjmen så. må le ikke glemme at Hj. bestemt benægter eksistensen af sådan noget som "sædvanlig leksikalsk betydning" eller "normalt indhold", hesuden at £»&fcxyk at begreberne udtryk og indhold er knyttet til ganske bestemte rekationer som kommutation osv. Endelig er det beklageligt at he ikke henviser til de forsøg der tid- ligere er gjort (fx. af Sv.Johansen) på at udbygge tf* en
3i
metafor-teori på glossematiak grundlag (se Eechreches structuralej 1949,afh. af Stebder -Petersen 3v.Joh.), fe synes olet ikke ot have nogen anelse om,hvor vanskelige problemer der her frem— byder sig. 4)Let er meget tvivlsomt om "" i glossematiska forstand kan
opfattes som et ’’tegn" - i så fald .kan det. vel heller ikhe være et billede? 4b)
rt »I
kan arauligt betgenes som "tQgn for" dé citere- netop de ord. Et tegn er jo en forbindelse af udtr. og in.dh. og ikke
(som i den klassiske tegn-lære "noget der står for noget andet"), lien man kan da heller ikke hævde at
er udtryk for citatet
It II
(det er jo nemlig ordutftrykkene). 5) Let strider også mod al rimelig terminologi at betegne para- takse eller gentagelse som "tegn"; det er relationer mellem tegn (der hver for sig består af udtryk og indhold). 6) Let virker meget provinsielt at citere UA som (eneste eller vigtigste) repræsentant for den klassiske opfattelse af troperne. 7) besynderligt,da størrelse mig bekendt aldrig bruges med denne betydning,hverken i lingvistik eller i anden forbindelse.fra- råder indstændigt denne forvirrende terminologi (jsx og tilråder en mere dybtgående forståelse af begreberne omfang og indhold, fx. hos Stuart hill). Også "identitet" bruger Le på en besynderli gt uklar måde. 8) denne udtalelse viser at Le ikke tager hensyn til den mest fundamentale dsstisnktion hos Hj eimmlev, nemlig form; substans. Hvad e.r "indholdsform" og udtryksform" i leres teori? 9) analyserne forekommer mig ikke ..ndlysende} end mindre origi- nåle,idet en sådan•x®4 omfangsanalyse er en gammel traver i semantikken,mest gesnefjrt måske i en stor afhandling af item ,i Gbg. 10) Pe bør nærmere angive hvad det er for et træk i den aldre
opfattelse Le polemiserer mod,og hvori forskellen består. Let f* 7 L L& f\ ■ > '* Ifj 4 -J er i al fald ikke nogen indlysende sprogbrug at sige at "Stjer- nediamanter" er "billede på bestemte karakteristika"
4pa lie ikke har 4-i vet nogen teori for indholdet af billed tegn, et nominalt kan man ikke afgøre om/billedudtrykksJfc er udtryk for tingen eller for dens egenskaber eller for en syntese af beg^e (hvad man amid elbart må anse for det rimeligste). - Om udtrykket billede på gælder i øvrigt de samme betænkeligheder som om tegn for , se ovf. 11) Ee er nok inde på noget væsentligt her,men Deres formulering forekommer mig langt fra overbevisende. Måske beror det på en subjektiv (generationsbetinget *?) forskel mellem vore måder at opfatte påi men for mig kan biLledet ikke fungere som symbol på den ny tid uden i og med sin realistiske manifestationsjo mere intenst man oplever gryets voldsomme fw.rveviikning,des mere slående virker billedet .i sin helhed, i'or mig foreligger der altså en slags billede i 2.potens (det var vist også Sv. Johansens opfattelse*7) - 12) Ordet store viser vel straks at det ikke er et *almindeligt d tegn* [é.& hvafl dette er skylder Ee os at forklare), hen vil De så have at store skal være "billede på en egenskab ved den ny tid" ?? flammende er vel også "først* et *&lm.tc0n*?? 13) denne terminologi kan jeg i :ke finde mi^ til rette med , Og de grafiske fremstillinger synes endnu mere forvirrendes Her-ser det jo ud som det afgørende lå i forholdet ml. ordud- tryk og ordindhold (idet definiendum er anbragt ud for den klamme der omfatter disse){desuden forstår jeg ikke hvad der menes med *øl».tegn lig billede*. Endelig må en "flertydigheds- relation* opstillet mellem billedudtryk og billedindhold vel betyde at der til det samme billedudtryk i den givne sammenhæng knytter sig flere billedindhold,men så kommer figurerne jo til r at udtrykke det samme (der er i øvrigt uklat mellem hvilke ter- mer relationen beståri fig.2 ?). Eet er mit indtryk at Ee må studere en elementær f e .stil ing af relationslogik før De gi- ver Dem til ar operere med denne disciplins begreber og teknik.
512) ja,men er det så ik&e pseudo-eksakthed at mn&Ø&é alt dette ? (Een følgende diskussion er meget interessant,men jeg kan iKke tage stilling til de ; uden at se på citerede afhandlinger) (s.18)j13) ræsonnementet forekommer mig bagvendt; banaliteter s, i paeudo-eksakt forklædning. 13) da afhængighed er et fundamentalt begreb i glossemat ik. en, bør Ke overveje,om Le nu også bruger det på samme måde som Hj. 14) Keres ræsonnement er mig helt ubegribeligt (her og andre steder hvor Ee taler om arkaiarner) I det følgende er der meget der forekommer mig både originalt nu of værdifuldt,men jeg kan desværre ialce afse tid til en grundig gennemtænkning deraf,'ég mine forudsætninger for at påvise uklar- heder og inkonsekvenser er her også langt ringere,da vi ner fjerner os langt fra det sprogteoretiske grundlag, hen je& har på fornemmelsen at det væsentlige og værdifulde deri vil kunne bevares uden den no^et anstrengte tilknytning til en sprogteori og en relationslogik,som Le synes at jonglere med uden virkeligt kendskab til disse discipliner. Jeg ville tro at meget også kunne siges langt enklere og klarere,hvis man opgav sine tågede illusioner om at bygge et "eksakt" stillads
op omkring nogle fine og centrale intuitive iagttagelser. Let "foragt for tydeligt definerede begreber" der får
er jo ikke mig og andre Ri er on toms’s er til at se: med voksende skepsis på halvf airdig de unges forsøg på at overføre en/strukturel teori på et områ¬
j
de hvor den sandsynligvis ikke kan bruges. Forhåbendtlig har mine ovenstående bemærkninger vist at min skepsis er grundet på en overordentlig kærlighed til tydeligt definerede begreber,og at Keres formateringer i denne henseende lider af visse svag- heder - i al fald. ud fra mine forudsætninger.
Med venlig hilsen
Keres
63P • s o Le spørger mig til rads om publikationsformen. Her må man jo veje praktiske og ideelle hensyn over for hinanden. Tet er mit indtryk at man vanskeligt vil kunne forstå værdien af Teres lyser,hvis man ikke på én ^ang får et fyldigt "historisk* mate- riale og en (simplificeret,if, possible) teoretisk opbygning af systemet.&åfh. i TSt. og den her foreliggende afhandling belyser hinanden på udmærket vis*, blot kunne man have ønsket en noget udførligere forklaring af systemet i TSt og til gen- gæld en fremstilling i den stirre afhandling.hvor man enten gør alvor af at bygge teorien op på glossematibk og relations- logisk basis (hvilket vil kræve dybtgående studier på vanskeligt t ilgængelige og for de,; uerfarne meget farlige områder),eller lader de eksakte ambitionen fare og taler mere jævnt og intuitivt omi tingene. Por at vise teoriens rækkevidde og bærekraft vil det sikkert også være nødvendigt at udvide de ufwrstuxelige og pretentiøse antydninger s.13-14 med i al fald nogle siders demonstration af klare eksempler. Endelig vil det sikkert heller ikke være nogen skade til at gå lidt mere ind på de traditionelle begreber og dermed•kgxigxafxia afskære enhver mistanke om at Teres kritik af traditionen jaxikx«; blot beror på ui flygtig* enkelt læsning af en elementær lærebog,men på indlevelse i traditionen og de mange forsøg der (fra Croce opefter) er gjort på at afsløre dens svagheder. Hvis Le vil og kan udbygge afhandlingen på denne måde,vil der vel Kunne komme en bog ud af det,m ske endog ved at en disputats. Eet foreliggende manuskript er allerede ÉMXxsJmxtx. være for stort til en enkelt afhandling (med den snævre plads vi har i vore tidsskrifter),men er på den anden side for lille til at udgøre en bog i ej heller vil det egne sig til at stykkes ud i et par mindre afhandlinger.
; na-
.