15/6 47
Kære Eli, Vi har efterhaanden manøvreret os ind i den modsigelaesfuldeSituation at vi begge kan opfatte os paa een Gang som Kreditorer og Debitorer i Korrespondanceforholdet,og da den menneskelige Magelighed - elle r for at være mere fcetfærdig: det konstante Misforhold mellem Tid og Arbejdspensum - vil plædere stærkt for den førstnævnte Opfattelse,kun de Resultatet let blive fuldstændigt Ophør i Utide af den interesaan- te Meningsudveksling,som vi er begyndt paa. Jeg vil derfor benytte det . • sidste s af denne Søndag "Aften ,efter at jeg har læst Latin med Grethe,der skal op til Mellemskoleeksamen,og paa Grund af elendig Undervisning i Poening med Dovenskab er meget slet funderet i dette Pag - til at svare dig paa dit Brev,medens vi endnu befinder os i en saadan Afstna.at man kan fa.a sig sig delv til at udtrykke sig skrift- ligt (var du ikke i Paris,da vi korresponderede saa heftigt om Ord- stilling *). Jeg finder,at det er overordentlig væsentlige S$nx|mnkKxxHg Ar- gumenter,du anfører mod Hjelmslev,og jeg vil gennemgaa de vigtigste af dem .Punkt for Punkt,fo om muligt at præcisere Pormuleringen og pasxxxx og uddybe Betragtningen. Det,du siger øverst p.2 om Kommutationsprøven er ikke rigtigt,elle i al Paid lidt uheldigt turneret;men da det ikksn blot skal gendrive en tænkt Indvending fra Hj. er der ikke Grund til nærmere at diskuter
det.
Længere nede spørger du,om der er muligt at forbinde Stoleben og Solskin i eet Tegnjman ma; her mindes Kierkegaards Bemærkning om *det Ord SteteHX Schnur i Lexiconnet,der dels betegner en Snor,dels en Sønne¬
kone" og hævde at hvis du mener "forbinde i eet Tegnudtryk* er det ,og hvis du mener at Homonymer ikker er
principielt ikke utænkeligt
2*eet Tefn1* er Spørgsmaalet temmelig overflødigt. Overalt hvor vi har Tegn foreligger der et Homonym - og Synonym-problem (som Hj. at ville løse ved at hugge Knuden over),og det kan slet ikke - som du er kommet til at gøre,skønt du med saa stor Styrke bebrejder Hj. det samme - sidestilles med Varianter under samme Fonem. Exx, med a/y : i/8 og blaa/gul : rød/grøn er langt mere slaaende.og dog er jeg ikke aideles visa paa at der ikke kan findes meget forbavsende Tihg af den Art,naar vi fjerner os tilstrækkeligt fra vor Kultur. I al Fald kan Hj. have Ret i,at en universle Kalkyle over de sproglige Muligheder ikke paa Forhaand maa udelukke nogen Kombination,og dtte Hensyn tror jeg har spillet forstyrrende ind i hans Behandling af Substansproblemt. - I øvrigt dækker Hj.s Udtryk *Affinitet'M al sin Vaghed meget godt den Opfattelse, du selv naar tiljmen "»Affinitet * kan naturligvis kun bestaa mellem to Formninger og ikke mellem en Form og ’"gine masse amorphe* (dette er Saussures Udtryk). om Forskellen paa Hj , s og Saussures Formbegreb Dine Bemærkninger/p.3 og navnlig de udmærkede Exx. p.4 er en Ræk- ke Pletskud,som jeg nsaede at referere (hvis man kan referere et 2 Skud?) i det sidste Kollokvium,der væsentligt formåede sig som en _ Gengivelse af mit sidste Brev til dig. Her kan jeg ikke finde paa den svageste Indvending. Spørgsmaalet om Indhold og Udtryk er vi mas ske ikke saa uenige om,som du tror,men vi kax' ser det under noget forskellige Aspekter, nærmer os til det fra forskellige Kanter. Du har Ret i,at det maa
synes
i nøje Forbindelse med Form-Substans-kKgxjsJuE problemet,specielt fordi to Tankegange synes at blive sammenblandet baade hos Saussure andre ogsaa);for det første siges nemlig
ses
og Hj o (og af og til hos os Indholdformen at Forme Indholdssubstansen „Udtryksformen at forme
former ind Tegnudtrykkene
Udtrykssubstansen,for det andet Varmes laf deres Forhold til Ind- (Idtrykssubst. formes af Indholdet).
TegnindhoIdene
3Dine Bemærkninger om Hovedforskellen mellem Udtryk og Indhold træf- fer nok noget væsentligt,men lader sig næppe fastholde i den Form du har givet dem.Et Blik paa det kinesiske Skriftsprog vil vise dig ,at man meget vel kan have (aar nogenlunde ) eet Tegnudtryk for hvert Tegnindhold,selv om Symbolernes sinnliche Side hentes fra et enkelt Omraa.de, og paa den anden Side bør man vel heller ikke paa Forhaand udelukke en Characteristica generalis,hvor Indholdet et reduceret til Kombinationer af et begrænset Antal Elementer,der ikke hver for sig kan være Tegnindhold,4®et er jo netop det Bohr Gang par Gang fremhæ- ver som den ejendommelige Vanskelighed bed den moderne Naturerkendel- (dvs, Ordene) se,at Sproget kun kan betegne hvad der findes i JSakrokosmos,medens
-
man ved den sidste Analyse af de fysiske Størrelser træffer paa noget,der under een Synsvinkel kan betegnes som Bølger .under en an- den som Korpuskier. Mangelen ved den berømte Han-Tyr (som du vist kom til at sige en Gang) er jo ,at Sign *Indholdsfigyrerene* i Mod- d sætning til *Udtr£ksfigurerne* altid selv synes at være Tegninhold (blot for andre Tegnudtryk) . Ordet Okse sammenfatter altsaa i sit Indhold,to andre Indhold,der hver kan have sit Udtryk;men man vil forgæves lede om et Ord,hvor paa samme Kan.de to Tegnudtryk er smeltet sammen under eet Indhold. fa Eni elig har vi jo i de formaliserede V Vidensksbssprog Exx. pan Sprog,hvor der til hvert Tegnindhold syarer et (i Figurer ikke opløseligt) Tegnudtryk .totoids£±£xx&KHExxmxx xx&££&x&&x®#&x&&:*»&»k.xskal tseidcKxxaAxkaxiixxjag&RxExiaXKKSXxxxxXit jfcxlSXHgxixgKxfax Ligesom vi først erkender Udtryksfigurerne ved kunstig Abstraktion (der vel foregnar i MetalingvistikKeru):, hvor p eller a e ~H-»r bliver ophøjet til TegmwHVlTTT), sa al edes Indholdsfigurerne principielt først i en Metalingvistik (fysisk,psykologisk,fænomenologisk) kunne optræde som Tegnindhold. Som et saadant Metasprog opfatter jeg Brøndals Sproganalyse. Jeg mener altsaa at det er principielt urigtigt,naar du definerer
en
man
4Tegnet som en XømkiK Forbindelse af et Indholdselement og en Kom- bination af Udtrykselementer;aer du paa et kinesisk Skrifttegn eller den latiBske Imperativ j.1 har du klare Kxx. paa det KuadsiiAiBX omvendte. Asymmeti’ien er alts&o kun statistisk ikne pi'incipiel. Ex. med Morse viser derimod en virkelig principiel ForskelsHatJLfcxyk Udtryksstørrelser af alle Arter kan blive Indhold for en Udtryksx- struktur af anden Art,men Indholdsstørrelser kan vel aldrig nogensinde
paa
1 *• <*U & i f> Mine Bxx. med Skriften og Lydfilmen mas nok omtolkes;men jeg
blive Udtryk for noget"
"H j.
gider ikke i Aften tage dem frem igen.Derfor blot endnu en Beferkning i til dfen sidste *kanoniske" Betragtning om Tegninventarets Begrænsnng
Her gælder det sikkert,at man kan principielt kan skabe nye Tegn (dvs baade Tegnudtryk og Tegnindhold);WettF haf sa&ledes lavet over SOO splimter nye giosaematiske Tegn,der dog kan opløseses i et begwwomet Antal S&ammer og derivativer;men man kan ikke skabe nye Figurer,nver- ken i Udtryk eller Indhold uden at Sproget bliver et andet,og hvis du lavede et nyt Pronomen,er det jo sandsynligt,at der kom en ny Figur i Indholdet (hvad siger du for Resten til Optagelsen af saadanne Præ- positioner som å og perjogsaa Pronominer skal fx. i Balkansprogene ofte være laant ?). Endelig raar jeg protestere mod din Karakteristik af Brøndal; (man akulde tro du kun kendte ham gennem Referat afHj.) han har ingenlunde defineret ud fra et vilkaarligt Udvarg af filo- sofiske Kategorier. Han er ved en Analyse af de hidtidige grammatiske Kategorier kommet til det Resultat,at de svarer til de fire Katego- rier,der hos praktisk talt alle Kategorilærens Mestre betragtes som de centrale (og pas tilsvarende Mae.de med Relationsarterne), og han mener - muligvis med Urette - at dette ikke er et Udvalg,men det mini- mum.der er tilstrækkeligt og nødvendigt for at definere alle Tankens Former,m.a.0. hævder han at, opstillet et^Indholdsalfabet*. Jeg har ikke hørt noget til Hj. endnu; sa;- a)hn er vist ikke kommet tilbage;men nu kan det vel næppe vare længe. - Naur ser jeg dig selv"
De hjerteligste Hilsner
5Mandag Morgen Jeg har tænkt videre paa Forskellen mellem Indhold og Udtrykmi Nat og vil • resumere min Præcisering af din Iagttagelse derhen,at 1) vor Evne til at erkende Udtryksfigurer beror paa Alfabetets Opfindelse -geografiske der synes åt skyldes et enest; aaende Sammentræf af historiskis Tilfæl- digheder 2) at de praktiske Hensyn,som du nævner har bevirket,at man har haft større Interesse i attopløse Udtrykket i Figurer 3) at denne Proces er blevet lettet i væsentlig Grad ved at de fonetiske Figurer følger efter hinanden i Tiden eller (som Acc. og Modulation) kan isoleres som kvalitativt forskellige»medens Indholdselementerne er sammensmeltet paa en anderledes fuldkommen Maade 4) - og det er naturligvis det fundamentale i Sagen - at al Erkéndelse er Objektive— ring,og at nicht-sinnliches derfor kun kan erkendes ved at gøres til Sinn for et sanseligt Symbol eller Udtryk. I Videnskabernes klassiske Faseanalyserede man den direkte sanselige Verxdenjden ao- derne Videnskabs Opgave ligger i at skabe Symboler,der kan tjene som Modeller for Analysen af*de ikks Ting,man ikke ser’*;den er altsaa i strengeste Forstand transscendental eller metafysik eller apriorisk hvis man tager disse Ord i den misforstaaede og forvrængede Betyd- ning de har faaet i den vulgære Positivisme,som vi alle med større eller mindre Held prøver at kæmpe os ud af,og som Arvefjenden i hele Brøndals Tænkning. Og dermed nok'for denne Gangjlille Marianne kalder mig ned til / vores daglige Morgentur i Haven,hvor vi skal se de Blomster der er sprunget ud og kikke efter modne Jordbær,Ærter og Radiser.
saakaldt
var
P.