BREV TIL: Louis Leonor Hammerich FRA: Paul Diderichsen (1949-01-23)

23/1 49

Kære professor Hammericht Man kan ikke ønske sig noget bt.ore indicium for nødvendig- heden af en højt formaliseret strukturel sprogteori end Deres s idste, fornøj el ige Drev af 11 de. ankx&axgxigtEkKgXfl&xMx, s om

jeg lange har glædet mig til at besvare. Hvis man nemlig i aen som De dær opkaster vil nå til mere præcise svar end "mig tykkes og dich dunket" som der

art subtile s pra e og motiverde står hos Kingo (Bt skulle vel ikke tilfældigvis fra tysk folk- loristik kende noget til den underlige juleleg,som der her hentydes til?)*- hvis man altså, overhovedet finder det umagen

♦ I

værd at diskutere sådanne spm.,er en række almene abstrakte principper en uundgåelig forudsætning. Til det foreliggende konkrete spm. kan jeg bemærke i'lg. ; det morfologiske afsnit af min grammatik har nok på en ael punkter nået s implere og tillige mere udtømmende og konsekvan- te beskrivelser end forgængerne,der bl.a. slet ikke har noget systematisk gennemført kapitel om denne del af sproglæren,men alligevel regner jeg det fer det mest forældede i bo^en,netop fordi jeg af praktiske og taktiske grunde her har bevaret aet traditionelle ord- og flexionsbegreb i stedet for at tale om morfemer og formanter. Jeg ril således ikke bryde nogen lanse for de provisoriske kompromisløsninger,som jeg efter uendelig ræsonneren frem og tiloege uder.ikut holdepunkt i en konsekvent teorier blevet stående ved,fordi den pågældende pgf. nu en gang skulle udfyldes. Ud fra det traditionelle grundlag,jeg her bygger på ville man sikkert 1 it,e så godt ku. ne bråge den for- mulering, De -uvist af hvilken grung.' - iøsxisLkxat synes at fore- trække#3CKnxjæg. Men jeg synes dog min formulering har en række fordele,som jeg kun ugerne giver afkald på; 1)således som selve rodbegrebet er overført fra hebraisk

a

til tysk grammatik (hvor radix-begrebet var mere anvendeligt end i latin og græsk) er det forudsætningen for al tale om rod og endelse,at rod;;n alene omfatter de for alle afledte former fælles radikaler og ingen andre. 2) til dette historiske ræso .nement svarer et teoretisk; hvis man vil tale om rod eller stamme og endelser.giver det den dimples te beskrivelse,ndr man altid går ud fra aen "nøgne" form,og danner de andre ved "tilføjelse" af en endelse. i 3) Deres indvending,at give ikke tør siges at være dannet af gi'v,bortfalder,hvis man opfatter stødet som en fonetisk (kenematisk) betinget "ledsagende omstændighed", der indfinder sig ved visse stavelsetyper (således som Hjeimalev nylig haf forsøgt det). Jeg tror,det er en bedre formulering at sige,at imperativ har formanten 0 (og altså opgive det noget tvivlsjmuiie gåseøjne begreb "grundform". Det problem,vi da står ovtrxfor er spm.om en form med formanten 0 altid behøver at være den også plere- umarkerede form. Vi kan vistnok sige,at dette empirisk har vist sig at være det normale eller optimale tilfælde,og-man derfor ved generalisation må xrIx^xxxjk mant,overalt,hvor der ikke er vigtigere hensyn der taler mod.

mat isk

tolxe formen med O-ior-

Men vi har ingen ret til a priori at hævde,at den form,der eller grund-form også i indholdet skal

i udtrykket er rod- være det. Vanskeligheden i dansk (og andre germ. spr.) består

nu deri,at iraper. med O-formant synes at vært en markeret wn&x modus,hvis man da i^ke - som Hj. lejlighedsvis har foreslået som en udvej - regner rodform i sammensætn. til imperativ (jeg ser,De korser Dem.’).Ler ex altsn kun disse to muligheder,og før vi har en sprogteori,kan vi ikke afgøre»hvilken af dem vi skal foretræde. Spm. om identifikation af inf. og opt. hænger (ganske som

den engelske ps.3ft.lel, De anfører (—s i gen. og plui’. )) &i,oui de to former står i aamme kategori eller paradigme,og kan altså kun afgøres,når man har en teori,der nøje angiver,på nvilket grundlag kategoriopstillingen linder sted,hvad der ganske savnes i den trad, gram. Jeg tror,vor fælles opfattelse (mod Wiwel) vil bekræftes ved den glossematiake analyse,men er ikke helt sikker på det. Derimod må det vistnok være en lapsus,når De som argument anfører,at modalverberne savner opt.:måtte Do an&kz ved disse linier besinde Dem på sagen,da vii1e hage at erkende en sådan anvendelse i al £ald al nogle al aem, koste.hvad det valle (nu har Frisch jo desværre fordærvet den- ne subtile fineaseJ). Men selv om der skulle være nogle verber, hvor -e formanten kun udtrykte det eventuelle aynkratiaerS« inf.-opt. morfem,kunne det umuligt være afgørende.Ved alle morfemer kender man jo,at de vea visse stammer savner visse piererne ti,ske varianxter. Endelig er imper. ikke helt udelukket i ae verber,hvor den m dfører en usædvanlig konsonantgruppe, den er .kun lidet brugelig i anerkendt* rigssprogsuaaa. Dem skarpsindige analyse af det g defulde gid afhænger atter af kategoriopstillingen,men jeg tror det vil være vanskeligt at

De be-

formulere en så liberal teori,at den kan tillade en funktionelt så afvigende form at indbettea som- variant af morfemet opt.Den afgørende vanskelighed er vel,at gid ikke kan have subjekt og ikke kan stå på anden plads i sætningen. Antagelig hører aet hjemme i en kategori,der ikke er forudset i trad. som derfor ikke kan benævnes adækvat.

gram, og (man kan jo næppe ind- katalysere det etymologiske:Qud givc’dl.En opt. gide kunne måske nok konstueres lige så vel som den trestjernede imperativ?

Modsætningenmellem finitte og infinitte former

kan vist

bedre end red den vanskeligt definerbare syntaktiske stiøri elots "altid prædikat" (ar en subj.-løs imper. "prædikat??) tied Sapir-Hj elmslev defineres ud fra styrelsesf orholdmodi er styrede,inf. og partt. næppe. De sidste er altaå - som ogsA de gamle mente - snarere at sidestille med afledninger. Men hele dette spin. er for danskens vedk. endnu særdeles uklart. Muligvis har vi.overhovedet ikke i denne forstand rerbalmorfem* er,da det er tvivlsomt oin tempus og modus indgår egentlige

styrelsesf orhold.

Endnu mere havde jeg egentlig at svare på Deres forrige brev ef 13/11,som jeg - netop af den grund har ventet mea at besvare. I dag blot så meget; ciek fleste af de påstand« som de tillægger den strukt. lingv. i aim. og Hjelmslev i særdelshed,er aldig i denne form blevet hærdet af nogen.Rent bortdet fra de spøgende tTberspitzungen,beror det meste af Deres kritik på alvorlige misforståelser- hvem man så ellers vil give skylden for det:vi må vist dele den ligeligt. Men på eet punkt er vi i al fald fuldt enigt;"Sprogteorien forholder sig til resten af sprogvidenskaben som matematikken til de øvrige (sic scripsit LLHfJnaturvidénskaher". Noget Deure forsvar for nødvendigheden af en sprogteori kan man ikke tænke sig,og det lille spm. De opkastede i det sidste brev viser klart,at den trad. gramm. er lige så ilde stillet som den før- matemat iske naturvidenskab. Betydningen af Hjelnislev senitt or's geometriske xx&k teori har jeg ingen mening om,men det turde dog stå fast,at en række af den moderne fysiks mest for- skrækkelig« opdagelser beror på nogle for lægmand ganske util- gængelige Mjbtiisdtajir teoretiske nydannelser i matematikken. Hvorfor så ikke vente tilsvarende resultater af en formaliseret sprogteori'’ Der* synes jo endog at være langt mindre farlig.’

Med tak for "Valhallaxgim-iegen" i det gamle år og i håbet om at alle ej nherj erne må stå friske op til ny dyst i det nye

V

Deres