Mand.d.bl/l ls>4»
j u»Ji
Li
i i
{
«
}
j
Kære prof. Ham...arien, Skjnt hverken De eller jeg i vort arbejde kommer *k let uden ti inb nsu om tidsrelationen som den glos-tematiske teori,kan je*. aot, ikke v. *4 a * J- &■%» •‘•filvi U z- ‘1 ®U. ixi % 0 '...X i *X 9 h modstå lysten til at forteatte vor - for ofte for lange af- & X'S-lil 1 B id *M’X ^ J • £OXtj@ brudte,.m.en .aldrig afsluttede diskussion. « - - 'Jw •_ 3 X § X j jaiiXø X il ø mo & 'løj jÅM ?drat en indrømmelse,som jeg nådig vil vare Dem skyldig;je^ 1S* ’'c: Joii uum) ib jjnone ns sou i’1 bar ikke. tilstrækkelig* beviskrafti^e argumenter til at oprut- rw wrx v 5 j f'.u »i $ £* iS V -o-Un t’1.->Y © X X J :..bb r) Uømi Xi’oM bolde 3^in (af '"sprogf4lel»enndikterede og stadigt eller stædigt Lavende ) fornemmelse af,at må11e og viile kan vare opt&tiv. —V. ;. W,. Den -3 ids te form anerkendes gaake vist (med ortografien ville) i ^kancellistilen i forride årh. og hos enkelteagrammatikere som fx, don.uudholdeligt keaelige.men me*et omhyggelige Matsen. Hen det er et svagt holdepunkt, og måtte-formerne tb efter s>xm~ •; 3i ': ■ J ■ ~ : li!/ .. 1 “ •»?—r-TT )b f)TJ pelhedens princip eller rettere 0eneralisationaprtheippet tolkes sora præturi tal * irreal is1* med undeforstået hovedsætning ^ - o i j i '5 J i , ,, Af/„5 .0*1* S O iU J „ ! X J V! ; i (så ville det vare godt),aelv om de semantisk mindst li^e så ’ ' ' •• prr,®. v ’ naturligt kunne opfattes som cptativer(*måtte Herren se i nåde •' J"=i* *54 r “ • * Id ‘ -1- bta tu>.:n .lux z s tv Ja T-iuno'i
x
)£1
ug
f
, isn
/ ,
*
$
lev
y i
til dig.1" - mint exx. var lidt tvetydige er vi»t itst blevet
...
I !
belt forstået som jeg havde tænkt detXx.Man bal if. Matzen ,; tidligere . sagt og skrevet;jeg g^»r det, kos te, hvad uet ville (jf. »olieMen Deres principale argument kan jeg ikke god- i v kende;er be tydnings variant ex- som *posse»siv" og "objektiv” * »•*•*»«■ a.iaujr non xv exiiv sesii> au . eli.er "subjektiv" genitiv ik*.e "etj morf em*, selv om vissne ord
Vi
kun kan optræde med een af disse vårr. Di to pluralis maj estatis “' i ak ,■ j 9TU» .jggso xv ro v xi, j o uf kjX ajsl so aJLxd der i dansk vel kun f o.rekonue.r ved pro.nn.uden derfor at være et. særskilt morf em. Det afgørende må her vare, at de forsk.- syntaktiske relationer gør det umuligt at lade inf. og ppt. indgå i samme paradigme,og at de derfor ikke kan nave sammen- '..•-..-i.b,,. v..jyi- i..-, : * i V i )Xo fits i.; oUbbuS 10‘i fald. Men ud fra dette argument aå man sikkert også afvise '' JtfsoxJ x giffi xeii^Jsecf cfsis gid som kMKjjMHkLiv
J
r..i (
i
optativ,rent bortset fra at den semantiske
2beror på en vilkårlighed,der kun har sidestykke i Holt’s plert-f
mik. Verbet betyder jo ellers aldrig "ønske*,og en gaining med gid indeholder jo aldrig noget ønsk*. om,at nogen må ønsk* at' noget‘må ske.' Iflutaii* Den rigtige tank«
1 A
noget,men derimod om di ét 1 3 fcO X U tf i r ligger ix Deres forslag kan aimpfelt'hen ijU.%udtrykke* i
der
term. Narmer« tommel vi nok til sandheden,hvis • O# S li/tel« i L-ihla rxm.r.r, temat i'a ret opt & t iv , hvis ikke vi må finae en endnu dyrere (meri 'lige så vel defineret )t c. minus. i*jn*uujgus «giilgi.kexv»d éiiilskkæTderiø w , Mon kunne da “tiisvarende være en tematiseret interrogativus, ,£} i. £>•& <* Ci jjfcO '•& i j i> 'X.Zj J ;< I i) ^ (T ^ ^ | ^ i -v >v. fs*V ‘V p ft- ry ; r under forudsætning af efc sådant moiféi/i kan påvises i dansk. s t ixxxxljti Man ville då have dét irittre»sant,at én hovedsætning kan bestå alene af et tematiseret modusmorfem,hrilæet ville i-A 9 J X«)iir{9 H Qft ,3Q rj'j p a r h T n ‘t r tVA r p ♦ r r i r give en akeeptasei 'låsning af ditsifé ' syntaktiske -'konstruktioner der hidtil har værd et crux. *Jkgxs£XxxxRaæi±g;xikxjt.xfi.»iJtxg
trad. granmu MÅ, . vi betragter som en
— J
X X
Ud fra deres eget ræsonnement måtte man vel tilsvarenut sige,
at da ved alle andre verber optåtiv styrer et underordnet ver- bum på samme måde
med indikativ
•i i
inf. ,ltan former som mon og
da ikke være
som
optativer af verberne giae og monne,der aikid. i alle andre q H $ J J &OX* )*!!>¥ i t »s former styrer inf.
(med ell. uden' at).- I ivrigt er monne vei et modsiverbum der kari mistænkes for i arkaisk stil at have
X' - «• ■*i- bevaret en opt&tiv.oelv om denne i brugen sammenrodes med
indikativ - og hvorfor så ikke indrømme et lignende•relict*
i kancellisprogels ville??
J J
Om aisse Ving rille vi nok' kunne snakke 03 til rette - hvis -10 y£$(£ *ll<3 l'XOV | -i ml TiJifli' i ' . j r vi havde' en sprogteori med skarpe cieff. - Værre er aet med i-Lsfe$*ijjij OJisI . 'i'lMV USA jo mad causalprincippet,h'vor vi begge' må vore os ud på områder,hvor vi føler os mindre Vikle, og næppe kan bedømme , ja ik*.e engang kende alle de forhold der må' tages i betragtning. Jeg skal ierne bøje mig tre gange til jorden og brænde en røgelsepatron for Buddha men alt hvad jeg fora tår af nyere tænkning og viaen- skab bestyrker mig i troen på,at tyrkertroen på ting og årsager
å J
3a
er en af ae stærkesLe hemnlnger fox jua den relativisering af erkcri&tisen, aom’Synes at vare vor generations væsentligste di drag til filosofien’. Jeg er1-lille fortrolig' med Buadhaa skrilter,men j eg har én anelse olL,at denne dpiltitlat xzlzetz fiadøzEEzfiiaangBz for en dybere ' betragtning Vil' stemme meget bedre "ked hans filosofi end uet'fobiti vie tiske ' o„ naiv-realistr ske årsagsbegreb, som man hylder inden for den kla s o i s ke iintovx- W- •• ■ 1. U J \f i.-J, .i. j J . .. A " ■'■■ , ' , • 4 ■ ; ] • t j • ■ " !'< • otik'(for sa vidt man overhovedet gør sig klart hvad man mener) 3ét under en religiøs' synsvinkel er denxls. formaliserede og
Ikj JLC
Cik)ik4
Jj
• S »10 is jt o
relativerede' erkendelsesteori jo en ny vej til nirvana,tten s 11) re befrielse fra5 de forgængeligt tings og år ab gers bedrag.
Jk
l »IX ill J sal ul
fø 1
T'-eV "er j o ikke meningen'at afskaffe dlss'é begreber,man vil ‘ ol’o't ikke langers' se dom som videnskabe/.!' kemeproblem,fordi de* naV givet ahleaning til så^iifkbgV skinpfobieTuer, og fordi de i sig rummer alt for maiigé uklafé momenter. yørV't' ok f "emmesTt burde’ l'ihgvis'terné rnett glane hi i® c KkkkK denne befrielse, fer der påvist eet eneste' årsagsforhold i li rig- v is tikken, der 'te* spiller' nogen rolle for 'denne Videnskabs re- aultat'ér? Og har de"årsager* man af og til tror at have funaet noget væsentligt tilfælles "'ed'’nieiahlVkVna årsagsbegiefc? Er <ien iridbeur. accent "årsag" til den ;£*bc*khjti±gM grammatiske veksel. Tf;r utor "årsag’* 'til,at et nornen står 1 ablativ?'Ir assimilation
9 i r 1J s 3 j&
J j j ii
•C*
l«*? il Hin 3> L
og dissimilation 4rsager’? Er en ændret artikulation "Årsag* hvorfor til en lydmndring' (hg ikV*e omvendt^?) - Er der »bsykologiske" "Årsager" yil,ut vcfbtT undert iden står f onts l
»&
v s
ag lo i
±j
i spørge sæ t— hi riger? foreligger ‘der ikke rier tr: række siamuerihange eller . • -j v , ■ f •••■; y ** *r >• & -r y •• , . ?■« h ft er *■> ri . i ;»r i V 1 ** y o n ' , w»T variatonsbefirigelser,“dér 'indbyrdes' er yd'érst forskellige
? fe 1)3 1«
J , X O n 1-
li
i W
*"** »X ij1.1 ixj-0 * ^
og en Dloc atter g'&ns'k« forskelligt fra den ælaft fysiks Ar- sagskæd tr'’ Jeg''indser 'IkkV at der tabes noget ve a at A on c au- ligheden for en præcisere tig ih arie il n g og oeskii velse uf ae utallige saimlénhængs'"” eller relationstyper,der møder os på X. <5 5 X 3 i-i
JsTIB
^ fc4j
4erkendelsens forskellige områderi.Mun fritages ingcnluna« fru noget arbejdsmetodisk ki-ut red at indfyre den laer« forsitoti*b terminologi.Tvært imod tvinges man til en langt mere omfuttmat regidtrpring af. sammenhænge,som man med den eonpidige interesse for årsagsrelationen fristades til at at bort fra. uden om' bjaxxxf xx, a t år o ag-virkning (og for Klaring) såvel a om
Man kommer
subsiunu-attribut og subjekt - prædikat er mytologiske antropo- udvikling mor fisker (ganske, som
lov,kraft osv.),der har gjort
u& i ^ g i i fo nytte ,i år tus inder., men nu må atle mor fanens tragiske skæbne, e ks per imen tal- Be nyeste psykologisKc unaers^gulger over rsagsf orestillin&ens opståen og vaser.,oynpo i højeste grad at stolte denne opfat- - erf '1 J 9 ’ te3.se.Bel ex ganerne. bestemt. opleve!sesfordning,jdgr aa også
viser dybe. forskelle på forskel tige kulturtrin. Und damit se i es much gerning.’ • *9 J .IdMkUlIi ^ X ,OX*iJw 3 «£$ Ct.ØU* X Q X X .v L H mXiTjJ g. i C. J. JJ Må jeg benytte de sidste linier til et mere jordbundent apm.: jo' mis i jSibc Be husker miske. at jeg engang kort har talt med Bern om at rette Å.H J c • v> itJ vi ‘C Jr© H dip X i? lu'Xvf.-■?& M X S* £ X X $U t> i % fC i) ! en henvendelse til en snævrere kreds af kolleger om atatiile : v J.UIae lOi Srio-1 usgon rsillpe *x ’ion , ns-i:»i n i V eksemplarer fra. restoplagene .af deres „aj^bejder (o0 eventuel ® Xw.*« XXX ■ v.,111 i) : vE&A 3Q. •'T-XW/J-J(Æ X'årlk vidsk. litt., som de tænker- på at udrangere) til rådxignea for - ’ & X X) § . && X i. i X X J ' *'jg £ .i 4 CI & }' 0O. H ■ $e tysks og østrigske univers i tetuseminurer. Je«, nar nu dr of te t tanken, med forskellige o|ti vil forclaggc den for* "Heat or ud vil*,* et", ved f/jr s te. ltjli*xica. forinden vil jcfc blot hore,om Le menef . g.t jeg .sKai i ru 3kranke mig t il nordis terne i Skandinavien * (i det håb. at a.ndre.,som fx. LLK? vil tag« aflure over for ge ov * i JKaiiui ir? j te il&UJ J ISOiU' Jau^sT jJs , IX ^ XSgStilA rige germanis ter) eller om man sked inddrage hele denne Kreds? . Jeg ipavde tænkt mig henvendelsen underskrevet af en aansK,en norsk og en svensk kollega eller evt, g fra avert land).Smidt- £? X 4? ‘ *
li
— 1
Ph. vil tage sig af forsendelsen og Hans Winkler nur givet mi* Båd
pm distributionen.
Med venlig hilsen
Leres
x